Pressebillede: Oleksandr Kharchenko

Den ukrainske energisektor med stigende interesse for vedvarende energi er på vej frem, men har en række udfordringer, lyder det fra ekspert. 

I december får ukrainere og udlændinge med tilknytning til Ukraine mulighed for at dele deres oplevelser af året, der er gået, hvordan livet er i Ukraine og hvad 2020 byder på. Der er tale om alt fra politikere, eksperter og prominente stemmer til folk på gaden.

I denne omgang er turen kommet til Oleksandr Kharchenko, der er direktør ved Energy Industry Research Center med fokus på Ukraine. I de sidste måneder har Ukrainenu skrevet en del om den voksende sektor for vedvarende energi i Ukraine ved blandt andet at snakke med Danfoss. Kharchenko mener, at det går den rigtige vej med energisektoren. 

Hvad er det vigtigste, som der er sket i 2019 i energisektoren i Ukraine?

Den nye ukrainske regering og det nye parlament har gjort mere for at reformere energimarkedet i de seneste to måneder af 2019 end den tidligere regering og det tidligere parlament de tre foregående år. Sådan lyder det meget populært blandt eksperter på energimarkeder og repræsentanter for Europa-Kommissionen plus europæiske politikere, der følger reformerne i Ukraine.

Den nye regering og det nye parlament, der har været i arbejde siden september 2019, har arvet en meget vanskelig situation – drevet af korruption – fra de tidligere ledere.

For eksempel var der før årets opvarmningssæson ikke nok kul på depoterne i kraftværkerne. Vandkraftværker opererede ved grænsen til vandbalancen og kunne faktisk ende med at skulle stoppe driften på grund af mangel på vand. 4 af de 15 nukleare enheder var under reparation. Som et resultat steg priserne hurtigt på det nyligt lancerede elmarked, og forbrugere måtte betale prisen.

Samtidig var der ingen fremskridt i den planlagte proces med at adskille den største gasledningsoperatør fra statens “Naftogaz of Ukraine”. Den nye ukrainske regering har været i stand fuldstændig at vende den udvikling – både tekniske og lovgivningsmæssige – over de sidste to måneder. De er nu nok kul på de termiske kraftværker til vinteren, selv hvis det bliver koldt vejr, og reparationerne af kernekraftværkerne, på nær to, er afsluttet.

På samme tid Verkhovna Rada (det ukrainske parlament, red) faktisk fået implementeret ​​den tredje energipakke. Den nationale energimarkedsregulator tilpasser ukrainske regler til europæiske regler med bemærkelsesværdig hastighed og anstændig kvalitet. Repræsentanter for Europa-Kommissionen og Energifællesskabet – næsten for første gang i Ukraines historie – gentager, hvor imponeret de er over reform-hastigheden.

Det lyder alt sammen godt. Men er der ikke nogen negative sider?

Vi kan påpege, at den virkelige kamp for den ukrainske energisektor, der skal blive en del af det europæiske energisikkerhedssystem, er først lige begyndt. Desværre er ukrainernes indsats ikke nok til at gøre det til en succes. 

Manglen på erfaring hos unge regeringsmedlemmer skaber allerede problemer på det internationale område. Det er på den internationale scene, at den fremtidige skæbne for det ukrainske gas-transportsystem afgøres, som genererer tre milliarder dollar årligt eller op til fem procent af det ukrainske statsbudget. Samtidig er gasnettet et centralt mål for et angreb fra Rusland, der forsøger at fratage Ukraine muligheden for gas-transit. Det er derfor, at Gazprom bygger North Stream 2 og Turkish Stream.

I dag besluttes fremtiden for gastransit gennem Ukraine faktisk i USA. Skæbnen for transit-forhandlinger afhænger af, om USA vil indføre sanktioner mod North Stream 2 inden jul. Den fremtidige skæbne for ukrainske gaslager afhænger af, hvordan den ukrainske regering vil forhandle med Europa-Kommissionen og de vigtigste europæiske lande. Den anden forsvarslinje vedrørende virkningen af ​​Nord Stream 2, der, når den er fuldt operationel, faktisk vil fratage Ukraine transit, kan være – eller måske ikke – de europæiske regler. Og deres anvendelse på den russiske gasledning vil også afhænge af Ukraines og landets allieredes aktivitet, herunder Polen og de baltiske lande.

Samtidig bevæger Ukraine sig mod integration af sit eget elsystem med det europæiske ENTSO-E. Processen ser heller ikke enkel og skyfri ud fra det tekniske synspunkt, da der har været en masse debat omkring tekniske tilgange såvel som fra snak om det politiske. Når alt kommer til alt er det ukrainske gitter faktisk fuldt integreret med det moldoviske net. Eller mere præcist udtrykt. Det moldoviske gitter er faktisk en del af det ukrainske. Rusland udøver sin politiske indflydelse over Moldova og dens regering i størst muligt omfang for at udsætte eller forhindre Ukraine og Moldova i at slutte sig til Europas samlede energinet.

Den manglende internationale erfaring er et problem?

Det er en betydelig udfordring for ukraine i energi-krigen med Rusland, at regeringen og parlamentet har utilstrækkelig diplomatisk og kommunikationserfaring. Derudover har regeringen og parlamentet mangel på vedvarende kontakter med europæiske aktører på markedet for energi-diplomati, mangel på dyb forståelse af landets sande position og reelle interesser fra internationale partnere. Fejlene hos de ukrainske embedsmænd fører til en forringelse af forbindelserne selv til de betroede venner såsom de baltiske lande.

Hvad tror du, at der vil ske i 2020?

Jeg håber, at regeringen og politikerne vil bruge alle tilgængelige diplomatiske erfaringer i Ukraine i dag. Dertil anvende al tilgængelig personlige forbindelser og se længere end politisk tilhørsforhold. Jeg håber, at de vil kommunikere og finde måder til at komme fremad, være stærke, indgå alliancer og ikke være bange for konfrontation. For der er ingen andre måder til at opnå succes i energi-krigen og beskyttelse af de nationale interesser i Ukraine. Den positive tendens er der, men den er endnu ikke stabil. 

Jeg forventer også i august, at den nye regering kan blive beskyldt for korruption i energisektoren, men de virkelige beskyldninger er endnu ikke hørt.