Vladimir Fesenko er en af de mest anerkendte eksperter i Ukraine. Privatfoto.

Ifølge en af de politiske eksperter i Ukraine bliver det utrolig svært for præsidenten at skabe fred i den besatte Donbass-region. 

I december får ukrainere og udlændinge med tilknytning til Ukraine mulighed for at dele deres oplevelse af året, der er gået, og hvad vi kan vente os i det næste. Der er tale om alt fra politikere, eksperter og prominente stemmer til spændende personligheder. I denne omgang er turen gået til Vladimir Fesenko, der er bestyrelsesformand hos Penta Center for Applied Political Studies. Han er en af de mest anerkendte eksperter i Ukraine.

Hvad er det vigtigste, der er sket i 2019?

Den vigtigste ting, der skete i Ukraine i 2019, var valget af den nye præsident for landet – Volodimir Zelenskij. Valget af den nye præsident for Ukraine og hans partis sejr ved parlamentsvalget ændrede Ukraines politiske landskab meget. 

Hvad skal danskerne forstå i forhold til krisen?

I Europa, inklusiv Danmark, er det vigtigt at forstå, at Ukraine er et offer for russisk aggression, primært på grund af sit ønske om at udvikle sig på grundlag af europæiske værdier og ønsket om at blive en del af den vestlige verden.

Hvad vil 2020 byde på?

I 2020 vil der være et nyt forsøg på at løse konflikten i Donbass. Det er usandsynligt, at dette vil lykkes fuldt ud. Der vil komme en ny bølge af liberale og anti-korruption reformer. Derudover vil jordreformen også begynde. I 2020 vil der også være lokalvalg samt eventuelt tidligt parlamentsvalg og måske endda en ukrainsk folkeafstemning om et af de mest presserende politiske spørgsmål.