Privatfoto: Alva Lyth Brand

Ifølge en af de ledende medarbejdere i FN kan 2020 blive året, hvor Ukraine virkelig rykker sig. Både for et bedre erhvervsliv og for at stoppe krigen.

I december får ukrainere og udlændinge med tilknytning til Ukraine mulighed for at dele deres oplevelse af året, der er gået, og hvad vi kan vente os i det næste. Der er tale om alt fra politikere, eksperter og prominente stemmer til spændende personligheder.

I denne omgang er turen gået til Marcus Brand, der er seniorrådgiver hos FN med focus på demokratiske reformer og bæredygtig udvikling. Han er en af de mest toneangivende stemmer i Ukraine. 

Hvad er den vigtigste ting, der er sket i Ukraine i 2019 ifølge dig? 

2019 var meget vigtigt for Ukraine på flere måder. Året bød på, hvad mange omtaler som en ‘valg-revolution’, der ændrede både præsidenten og regeringen samt udskiftede 80 procent af parlamentsmedlemmerne. Valget af præsident Zelenskij var temmelig uventet, da meget få ville have forudsagt, at en showman uden parti eller politisk erfaring kunne vinde 73 procent af stemmerne og etablere et flertal i parlamentet for sit nyoprettede parti “Folkets Tjener”. Der er mange forskellige meninger om, hvordan man tolker disse begivenheder, men nogle ting er sikre: 

  • Ukrainere troede på at de kunne ændre noget ved at stemme.
  • De ønskede at se et drastisk lederskifte.
  • At de unge vælgere stoler på yngre, mere forskellige og mere pragmatiske repræsentanter for dem – dermed også politikere, der er mere uerfarne. 

Denne udvikling er gået hånd i hånd med et markant løft af det generelle niveau for optimisme og tillid til politiske ledere. Med hensyn til materielle ændringer har prioriteringerne for den nye ledelse været at forsøge at søge en nedtrapning og eventuel løsning af konflikten i det østlige Ukraine, uden at naturligvis opgive det legitime krav om Ukraines territoriale integritet. Der har også været et markant skifte i retorikken mod et mere inkluderende og mangfoldigt samfund.

Det nye parlament og den nye regering er den yngste nogensinde i Ukraine og er blandt de yngste i verden. De har påtaget sig et ambitiøst og hurtigt program for at fremskynde reformer og modernisere staten på grundlæggende måder. For FN var det især behageligt at se, at den nye ledelse også i det mindste mundtligt er engageret i Agenda 2030 (de globale FN-mål, red) og gennemførelsen af ​​målene for bæredygtig udvikling.

Ukraine er selvfølgelig stadig midt i en udfordrende transformation, der er fyldt med skandaler og historier om magtmisbrug og korruption. Men dette bør ikke plette Ukraines image i verden, fordi der er en stærk politisk vilje til at ændre ting, såvel som et stærkt civilsamfund og en modstandsdygtig offentlighed, der fortsat vil skubbe på forandringer.

Hvad vil du have, at folk fra Danmark skal vide om Ukraine?

Danskere skal først og fremmest tænke på Ukraine som en anden del af Europa, der er meget rig med hensyn til kultur, historisk arv og rejsedestinationer, men også et land, der er ekstremt dynamisk, kreativt og innovativt. Mange førstegangs besøgende er overraskede over, hvor venlige ukrainere er, hvor attraktive byerne er, og hvor meget økonomisk potentiale, der er her. Konflikten i øst er naturligvis et frygteligt sår, især for befolkningen, der bor i dens nærhed, men det gør ikke landet usikkert eller farligt.

Mange danskere har haft stor succes i Ukraine, hvad angår erhvervslivet, men også med hensyn til at støtte samfundsændringer og regeringsreformer. Danmark er en vigtig tilhænger af reformprocessen, og det betragtes som en rollemodel af mange ukrainere. Danmarks erfaringer med at skifte til vedvarende energi og dens byer med høj livskvalitet er især noget, som ukrainere ser op til.

Generelt er Ukraine et vigtigt europæisk land, interessant at besøge og en god mulighed for danskere, der ønsker at udforske nye muligheder. Der er også flere og flere, der bosætter sig her på en mere permanent basis, hvilket er en meget positiv tendens.

Hvad tror du, der vil ske i 2020?

Den politiske udvikling vil forblive interessant at følge med blandt andet lokalvalg i oktober. Jeg forventer, at den meget dynamiske reform-momentum, der er i øjeblikket, opretholdes, og jeg håber, at nogle af de tidlige fejl, som den nye ledelse begår, vil blive overvundet, når de får mere erfaring. I 2020 bliver Ukraine nødt til at præsentere sin første rapport i FN om, hvordan det går med målene for bæredygtig udvikling, og det er noget, FN vil fokusere på.

Vi håber alle, at der endelig vil være en ende på konflikten i det østlige Ukraine, som ikke kun stopper drabene på frontlinjen, men faktisk genforener landet for de millioner af ukrainere, der har lidt i de seneste år. Vi håber også, at regeringen vil tage afgørende skridt hen imod mere ambitiøse mål om klimaændringer og til at beskytte dets naturlige miljø, især dens farvande og skove. Alt dette har større chancer for at ske, hvis reformer som decentralisering, retsreform og anti-korruption bestræbelser er vellykkede. Der er grund til at håbe, at vi vil gøre sådanne fremskridt, men FN og Ukraines europæiske partnere, såsom Danmark, vil fortsætte med at arbejde mod disse mål.