Foto af Cole Keister hos Unsplash

Den ukrainske præsident har været på besøg i Israel for blandt andet at diskutere forretninger. Ukraine skal blandt andet få gang i reformer.

Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij er på todages-tur i Israel, hvor han foruden at mindes ofrene fra holocaust også havde muligheden for at diskutere et større økonomisk samarbejde landene imellem. På et stort møde fortalte den ukrainske præsident og hans repræsentanter, at Ukraine allerede har taget en række tiltag for at forbedre klimaet i forretningslivet såsom deregulering af erhvervslivet. Det skriver mediet Ukrinform. 

“Vi ser resultaterne med det samme, at vi vedtager lovene. Vi har for eksempel havne-rabatten. Vi har afholdt konkurrencer og penge bliver allerede brugt til en af havnene. Det er investeringer på mere end en millard dollar,” sagde Zelenskij ifølge Ukrinform. 

Den ukrainske præsident slog blandt andet fast, at Ukraine vil være en af de førende nationer i verden, når det kommer til softwareudvikling. Han vil have, at Ukraine bliver en af de lande i verden, der først udvikler nye teknologier. 

Skal gøre meget ved it

Ukrainenu har tidligere skrevet om, hvordan Ukraine klarer sig godt, når det kommer til it-sektoren, hvilket skyldes både lave skatter, lønninger og store kompetencer. Kyiv Post skrev sidste år, at der findes mere end 172.000 programmører i Ukraine, og flere forretningsfolk har på Ukrainenu talt varmt om de mange muligheder i landet. 

Ifølge software virksomheden N-IX, der årligt udgiver en rapport med status på it-sektoren i Ukraine, så eksporterer landet it-produkter for 4,5 milliarder dollar om året, har mere end 1.600 it-servicevirksomheder, mere end 4.000 teknologivirksomheder og uddanner mere end 23.000 ingeniører om året. 

Ukrinform skriver, at Ukraine og Israel på mødet blev enige om, at Ukraine har behov for at udvikle dets skattesystem, reducere statens bureaukrati og beskytte investeringsprojekter for korruption bedre, end landet gør i dag. Mødet havde deltagelse af en række virkomheder i it- og softwaresektoren plus en række virksomheder fra andre sektorer. 

Gav sin respekt til ofre

Den ukrainske præsident havde foruden fokus på forretningslivet også planlagt at vise sin respekt til ofrene for holocaust under anden verdenskrig. Ukraine mistede selv over fire millioner borgere i krigen, skriver Ukrinform, mens andre kilder melder om endnu flere.

“Vi må stå i fuld solidaritet med det israelske folk i mindet om holocaust-ofrene,” sagde den ukrainske præsident på et pressemøde med den israelske leder. 

Den ukrainske præsident gav også udtryk for, at Ukraine vil begynde at bygge to historiske museums for at mindes holocaust, da det er vigtigt for at udbygge sammenholdet.