Det spiller en stor rolle, om den ukrainske præsident får held med sine reformer og får sikret lånet fra IMF. Lykkes det, vil der skabes stabilitet i Ukraine, lyder det fra det danske eksport-kreditinstitut EKF. Det vil ændre EKF’ vurdering af landet og vil åbne op for nye lånemuligheder for danske virksomheder.

Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij har haft travlt, siden han blev valgt som præsident sidste år. Han har blandt andet skruet op for reformtempoet i landet og er i øjeblikket ved at sikre Ukraine et lån fra den internationale valutafond IMF, som er betinget af, at Zelenskij får gennemført reformerne. Ifølge det danske eksport-kreditinstitut EKF, der er ejet af den danske stat og hjælper danske virksomheder med at eksportere til udlandet, er IMF-lånet utrolig vigtigt for landet og dets stabilitet.

“Hvis Ukraine får lånet fra IMF, så vil det tilføre landet noget likviditet og give investorer ro i maven. Et IMF-lån betyder ofte, at der kommer mere styr på de offentlige finanser, og det giver tiltro til landet. Det vil frigive penge til at finansiere projekter, og det vil skabe en sikkerhed omkring ukrainske investeringer, da det bland andet giver et boost til den ukrainske centralbanks valutareserve,” siger Niels Dall-Hansen, der er senioranalytiker hos EKF til Ukrainenu.

Niels Dall-Hansen. Pressefoto: EKF

Ukraine og IMF er overordnet enige om et lån på omkring 30 milliarder kroner, men parterne mangler stadig at blive enige om detaljer, som ifølge Niels Dall-Hansen skyldes, at IMF vil se flere af Zelenskijs reformer gennemført. 

“Overordnet er Ukraine et meget spændende land, men i vores øjne er det også et meget udfordret land, som dog har rykket sig meget i de sidste par år,” siger Niels Dall-Hansen.

Et land med store udfordringer 

EKF rangerer risikoen ved at investere i et land på en skala fra 0-7, hvor nul er bedst. Ukraine vurderes i kategorien seks, samtidig med, at EKF ikke p.t. garanterer danske virksomheders eksport til private eller offentlige købere i  landet. EKF er ikke ene med at have en kritisk vurdering af Ukraine, hvor en opgørelse af siden Trading Economics viser, at andre kreditinstitutter følger trop.

“Et IMF-lån vil kunne ændre en hel del,” siger han og peger på, at EKF nok vil ændre vurdering, hvis der kommer et IMF-lån, der kan gøre det muligt for danske virksomheder at udføre både private- og offentlige opgaver i landet.

Dog slår Niels Dall-Hansen fast, at EKF først skal kigge nærmere på IMF-lånets betingelser, og generelt vurdere reformvilligheden i landet.

Generelt to reformer er vigtige

Det er centralt for EKF, at Ukraine får gennemført en god landreform og får styr på den dømmende magt i landet, der ofte beskyldes for at være korrupt. Begge reformer har vi på Ukrainenu skrevet løbende om, hvor Anders Åslund, der er økonom hos den uafhængige organisation Atlantic Council, tidligere har udpeget netop den juridiske reform af den dømmende magt som den vigtigste for landet. Den er også vigtig for EKF. 

“Den juridiske reform er vigtig og er helt sikkert en af de ting, som vi gerne ser gennemført,” siger Niels Dall-Hansen og peger også på landreformen som vigtig. 

“Jeg tror, at IMF meget gerne ser landreformen gennemført og sagen om Privatbank afsluttet. Vi vil også gerne se landreformen gennemført, men er lidt nervøse for, at oligarkerne i landet vil forhindre, at udlændinge også kan købe ukrainsk landbrugsjord,” siger Niels Dall-Hansen, der frygter, at reformen så blot bliver til gavn for oligarkerne.

“Frygten er, at de så bare vil opkøbe jorden billigt også senere sælge den videre, når engang, at udlændingene får lov at købe jorden. Det vil så igen være oligarkerne, der vil vinde på det og ikke landets indbyggere og landet generelt,” siger Niels Dall-Hansen. 

Det bekymring har den danske landbrugsvirksomhed Dan-Farm Ukraine også givet udtryk for tidligere til Ukrainenu. 

Stort potentiale i landet

Niels Dall-Hansen slår fast, at Ukraine specielt på landbrugsområdet er interessant for danske virksomheder. Han peger også på, at EKF oplever en stor interesse for vindmøller i landet, som passer ind i ukrainernes mål om at blive mere fri for russisk olie og gas.

I det seneste år er den ukrainske valuta styrket kraftigt, og inflationen er nedadgående til det laveste niveau i mange år. Det er også positivt, lyder det fra Niels Dall-Hansen, som er glad for at se, at Ukraine er i gang med en positiv trend. Den lave inflation og stærke valuta betyder blandt andet, at udlandsgælden i landet i forhold til landets BNP falder, påpeger han, og det gør det nemmere at håndtere gælden for ukrainerne. 

“Men sker det, at investorerne igen mister tilliden til valutaen eller regeringen, så kan det hurtigt skifte. Vi så det for eksempel med Argentina. Landet klarede sig godt og fik et IMF-lån, men da støtten til præsidenten så forsvandt, så faldt valutaen og udlandsgælden voksede, hvilket igen fik valutaen til at falde yderligere. Det var en ond spiral, og det er der, hvor Ukraine helst ikke skal hen,” siger han.

Ikke presse for meget på

Selv om EKF håber på, at Ukraine får et IMF-lån, så er det også vigtigt, at det bliver på betingelser, som den ukrainske befolkning kan håndtere. Tidligere har Ukrainerne gået på gaden både for at vise deres utilfredshed med præsidentens fredsforhandlinger og landreformen, og det skal helst ikke udvikle sig til demonstrationer mod IMF også. 

“Nogle gange bliver IMF beskyldt for at kræve, at landene fører en for stram finanspolitik. Det kan gøre ondt på den almindelige borger, hvis de for eksempel kræver, at Ukraine skærer for meget ned på landets subsidier til billig strøm. Vi er hos EKF opmærksomme på, hvilken reaktion der eventuelt kan komme fra befolkningen. Det er balancegang, og vi er nødt til at se nærmere på den endelige aftale,” siger Niels Dall-Hansen.

“Vi skal også huske på, at der har været meget modstand mod landreformen for eksempel. Ukrainerne ser deres land som national arv, som handler om ukrainsk blod, sved og tårer. Vi skal derfor holde øje med, hvordan befolkningen reagerer på reformerne,” siger han.