Den Internationale Valutafond (IMF) er ikke videre tilfredse med det ukrainske reformarbejde. Der skal mere til for at få den næste tranche af lånet, lyder det.
IMF har sagt, at Ukraine skal visere større fremskridt i reformarbejdet, hvis de vil have en ny udbetaling af det i alt 5 milliarder USD-lån, landet er blevet stillet i udsigt. Det skriver nyhedsbureauet Unian.
Nationalbanken, der ellers er blevet rost tidligere, skal styrkes endnu engang, desuden skal der flere reformer til i banksektoren, mere lovgivning skal styrke anti-korruptionsindsatsen, domstolene og energipolitikken.
Det er nogle af kravene fra IMF. Ukraine regner ifølge Unian med at modtage en udbetaling på i alt 2,2 millarder USD i år, hvilket svarer til godt 13,5 milliarder danske kroner. Ukraine fik i 2020 en udbetaling på 2,1 milliarder USD.
Siden er låneudbetalingerne blevet stoppet på grund af manglende reformarbejde, og til dels på grund af den tidligere chef for Nationalbankens opsigelse, der ifølge ham skyldtes politisk pres fra det øverste lag.
Senest har IMF ikke været tilfredse med blandt andet den ukrainske regerings ønske om at regulere priserne på elektricitet og gas, men listen med klager er lang.