Den Internationale Valutafond, IMF, fortsatte sine forhandlinger med Ukraine i går, mandag.
IMF er begyndt at forhandle med Ukraine igen, skriver Unian. Arbejdet består primært i at vurdere den standby-aftale, som der ligger mellem Ukraine og IMF, fortalte kontoret for den den lokale repræsentant i Ukraine.
Det skaber håb. Blandt andet på premierministerens kontor, hvor endnu en tranche af det store milliardlån ville gøre arbejdet lidt lettere. Denis Sjmyhal, premierministeren, skrev på sin facebookprofil:
“Regeringen støtter reformernes vej og følger konsistent implementering af europæiske normer og praksisser i Ukraine. Sammen med præsidenten og NBU (Nationalbanken) har vi gjort alt, hvad vi kan for at implementere de strukturelle punkter, der blev krævet i aftalen,” skrev Sjmyhal.
Måske lige i overkanten
At sige, at regeringen, Ukraines nationalbank og præsidenten samlet set har “gjort alt” for at leve op til IMF’s krav, er måske en stramning. Samarbejdet mellem Ukraine og IMF er lige pt. på gyngende grund, som Ukraine Nu også tidligere har skrevet.
Den første bølge, der fik båden til at gynge, var op til udbetalingen af den første tranche på 2,1 milliarder dollars. For at Ukraine kunne få pengene, krævede IMF, at de skulle de gennemføre to reformer.
En var en landreform, der gjorde salget af landbrugsjord muligt, og en var en reform af banksektoren, som blandt andet skulle gøre det umuligt for oligarken Ihor Kolomoijskij at få PrivatBank tilbage efter dens nationalisering.
Bøvl i banken
Det lykkedes med nød at næppe at få begge reformer igennem, selv om der blev lagt utallige af udfordringer ud – blandt andet en absurd mængde ændringsforslag til begge love, der ifølge ukrainsk lov skulle behandles af parlamentet.
Det skabte af to omgange en flaskehals i det ukrainske parlament. Det var dog ikke den eneste udfordring for samarbejdet mellem IMF. Kort tid efter – i oktober – besluttede den ukrainske forfatningsdomstol, at det ikke skulle være strafbart for politikere at undlade at erklære deres aktiver og særinteresser.
Det blev ikke taget pænt imod hos IMF, der på linje med de fleste vestlige lande ser den slags erklæringer som et værn imod korruption, og Zelenskij måtte ud og love både G7 og IMF, at han ville følge reglerne.
Det største bump på vejen var dog, da lederen af den ukrainske nationalbank ville gå af på grund af “politisk pres” fra præsidenten. Den ukrainske nationalbank har konsekvent været rost af vestlige samarbejdspartnere, og det skabte en regulær krise mellem de forhandlende parter.
Med andre ord, er der ikke altid bred enighed i IMF om, at den ukrainske stat samlet set har “gjort alt” for at leve op til IMF’s krav.
