Ukrainerne valgte i foråret sidste år den reformvenlige Volodimir Zelenskij som præsident. Han tog parlamentet med storm, men også i hans parti er der stærke, konservative strømninger, som feminist-gruppen Femen kæmper med. Ukrainenu har mødt deres leder, Alisa Vinogradova.
Abort skal til diskussion igen. Familien er det vigtigste, og der skal arbejdes for at sprede en konstruktiv konservatisme i Ukraine, som ikke giver efter for Vestens diskussioner om køn og seksualitet. Sådan lyder det fra Sviatoslav Jurasj, der er en af de 300 medlemmer af parlamentet, der har formet en alliance på tværs af partierne.
Selv om alliancen ifølge flere eksperter ikke får den store indflydelse på realpolitikken, så illustrerer den stadigvæk, at der i det mindste blandt langt størstedelen af de folkevalgte ukrainere er en bundsolid konservatisme.
Ukrainenu har mødt Alisa Vinogradova, der er leder af den ukrainske afdeling af den feministiske gruppe Femen. Gruppen blev verdenskendte for topløse demonstrationer i blandt andet Rusland, og gruppen har meget at tage fat på.
“Vi har stadig store problemer i Ukraine, som vi hver dag kæmper imod. Men kampen i Ukraine har udviklet sig fra de klassiske demonstrationer, der gik verden rundt, til en politisk kamp,” forklarer Alisa Vinogradova, der dog slår fast, at læserne ikke skal tro, at Ukraine er blevet et markant bedre sted for kvinder.
Skal være politisk parti
Femen meldte allerede ud i 2010, at målet var at blive en politisk parti for at opnå reel forandring. Og det skal Femen stadig, mener Alisa Vinogradova.
“Men vi har også måttet erkende, at Ukraine endnu ikke er klar til det. Det kan være, at Ukraine er det om et halvt år, fem år eller måske ti år. Det er svært at sige, da alting går så hurtigt i Ukraine, og samfundet udvikler sig enormt,” siger Alisa Vinogradova, der selv har en retssag kørende imod hende, hvor hun kan ende med syv år i fængsel.
Hun blev i 2017 anholdt for og sigtet for hooliganisme efter en demonstration mod den daværende ukrainske præsident Petro Porosjenko, og sagen, som hun kalder politisk motiveret, er endnu ikke afgjort.
En opsang til verdens feminister
Den liberale feminisme, som vi taler om i Vesten med lige rettigheder for kønnene er et skridt på vejen, men endemålet er noget mere vidtrækkende, hvis man spørger Alisa Vinogradova. Faktisk er det så langt væk, at det er decideret umuligt at forestille sig, og nogle feminister har mistet fokus, forklarer hun.
“Idéen med liberal feminisme er, at kvinder skal få lige rettigheder i en mands verden. Det er måske et skridt på vejen, men vi kommer aldrig i mål, når det handler om, at kvinder skal være som mænd. Feminismen skal i hele verden holde fokus på at skabe en ny verden anderledes end det mandlige patriarkat,” siger Alisa Vinogradova, der slår fast, der også i Femen er en stor diskussion om, hvad der skal gøres, og hvad endepunktet er.
Hvad er der galt med liberal feminisme?
“Det bygger på det mandlige patriarkat. Det fastholder kvindens rolle i, at hun er defineret af sin sexualitet. At hun er en mor og en elsker, og kvinder skal tilpasse sig eller blive en mandlig version for at komme frem i verden. Liberal feminisme bygger på, at kvinden skal blive som manden,” siger Alisa Vinogradova.
“Feminismen i dele af verden har mistet fokus. Feminismen befinder sig flere steder i den postmoderne bølge, hvor metoo og sagerne mod folk som for eksempel Harvey Weinstein fylder rigtig meget. Det er latterligt, at fokus er på de sager. Vi skal bevæge os videre derfra,” siger Alisa Vinogradova.
Skal mere end metoo
Hun slår fast, at mænd selvfølgelig ikke skal misbruge kvinder, men at kvinderne skal bevæge sig væk fra det mandlige patriarkat, og det gør de ikke isoleret set med metoo-bølgen. På samme måde langer hun ud efter de feministiske bevægelser, der vil udvaske kønnene ved at skabe et neutralt køn.
“Der er grundlæggende forskel på mænd og kvinder. At sige andet er latterligt. Kvinder kan for eksempel føde børn – det kan mænd ikke, og kvinder har en række andre værdier, end mænd har,” siger hun.
Der er også kvindelige ledere rundt omkring i verden. Er de anderledes?
“Nej, fordi de kvindelige ledere er blevet mænd. Vi kan se, at kvinder også går i krig og er voldelige, men det er grundlæggende, fordi de skal være sådan for at klare sig i den mandlige verden. Kvindelige værdier er anderledes, men dem ser vi aldrig, for der er ikke plads til dem i det mandlige patriarkat. Selv hvis hele verden var styret af kvinder, vil det ikke ændre sig så længe, at de skal være i en mandomieret verden,” siger hun og forklarer, at hun for eksempel ser Angela Merkel som en stærk mand.
Hvad skal ændre sig?
“Vi skal bevæge os mod tankerne i standpunkt feminismen, hvor der er fokus på at ændre det. Det kan godt være, at vi skal arbejde mod liberal feminisme først, men vi skal videre derfra, men der er vi nogle gange ved at miste fokus.”
Feminismen som Malcolm X
Alisa Vinogradova drager en parallel til den borgerrettighedskampen i USA. Hun ser Martin Luther Kings kamp for sortes rettigheder som et eksempel på tankerne bag liberal feminisme. Fokus var på, at sorte skal have samme rettigheder som hvide, og på den måde vil de aldrig blive frie, forklarer hun. De vil i stedet tilpasse sig de hvides verden. I stedet er hun større tilhænger af Malcolm Xs tankegang om at skabe en anden verden, selv om hun ikke er enig med ham i alt såsom den voldelige tilgang.
Men kan du forklare, hvad det er for en verden, som Femen vil have?
“Nej. Jeg kan forklare dig om nogle af de skridt, som vi skal tage. Vi har levet i det mandlige patriarkat i tusinde år. Det er svært at beskrive solen, hvis du aldrig har set den. Det ændrer dog ikke på, at feminister over hele verden skal holde fokus på at søge efter den fremtid. En fremtid som er helt anderledes, men hvor der er plads til mænd og kvinder på deres præmisser og ikke mændenes,” siger hun og peger på, at religionen spiller en stor rolle i at holde kvinderne fastholdt.
Hun slår fast, at der ikke er tale om en voldelig omvæltning, men at Femen på den anden side heller ikke kan vente på, at mændene eller de konservative kvinder er klar. Det vil de aldrig være i Alisa Vinogradovas optik, da den nye orden vil betyde et opbrud i den verden, som tilgodeser mændene.
Det er som kommunismen
Flere gange i løbet af interviewet glider hun af på spørgsmålet: Hvad vil Femen have som endepunkt? Hun affærdiger det som umuligt at forestille sig. Hun slår også flere gange fast, at hun ikke ser kvinder som bedre end mænd, men at begge køn er forskellige, og at der skal være en verden for dem begge.
Men er det ikke flyvsk det hele? Kan du ikke komme tættere på, hvad I vil?
“Jeg tror, at hvis vi spurgte alle mulige historiske tænkere såsom Machiavelli, Aristoteles og Platon, så er det altid svært at forestille sig fremtiden, men vi skal have fokus på det og komme nærmere,” siger hun.
“Det er som med kommunismen. Lenin forstod, at kommunismen var svær at opnå, så bevægelsen talte om socialismen som et skridt på vejen. På samme måde kan vi se den liberale feminisme som et skridt på vejen, men vi skal stadig holde fokus på endepunktet. Der er der flere steder, hvor vi er ved at bevæge os væk fra den diskussion, og det er et stort problem,” siger Alisa Vinogradova.
Men der var en idé om, hvad kommunismen var. Så der er vel en forskel på dine tanker og vejen mod kommunisme?
“Ja, men det er fordi, at kommunismen er let at forestille sig. Det handler om at ændre samfundet i den eksisterende verden. Feminismen snakker om forskellen på en mandlig og kvindelig verden, og det er markant anderledes og langt sværere at forestille sig. Det er en hel anden verden væk fra mændenes rammer, væk fra de blotte tanker om lige rettigheder, væk fra tankerne om kvinden som defineret ud fra sin sexualitet og evne til at være mor,” siger Alisa Vinogradova, der mener, at vejen frem er dialog, og at Femen vil lykkes med at blive et politisk parti på et tidspunkt.
