Hvideruslands præsident, Alexander Lukasjenko, truer med at lukke grænserne for ukrainske varer.
I dag har protesterne mod Alexander Lukasjenko i Hviderusland stået på i 100 dage på trods af hård behandling af demonstranterne. I fredags truede præsidenten Ukraine, der har stået på demonstranternes side, med at lukke grænserne for ukrainske varer, skriver UBN.
“I burde passe på, for vi kunne lukke grænserne for varer, der kommer fra det ukrainske territorium. Og så kan I ikke levere varer til vores marked, og I kan ikke engang behandle ukrainske produkter i Hviderusland, før i sender dem videre, primært til Eurasia,” sagde Lukasjenko.
Hviderusland er Ukraines fjerdestørste handelspartner, og siden Rusland annekterede Krimhalvøen, har Ukrainske selskaber solgt en del af sine varer til Rusland gennem Hviderusland for at omgå sanktionerne, skriver UBN.
Dårligt forhold
Sidste efterår var ellers præget af, at Ukraine og Hviderusland skruede op for både samarbejdet og ambitionerne om at styrke samarbejdet mellem de to lande. En af ideerne var blandt andet at holde OL sammen.
Men siden Ukraine meldte sig ind i kampen imod det hviderussiske styre og indledte sanktioner imod landets ledere, har forholdet lidt et knæk. Senest har Ukraine forsøgt at kapitalisere på de hviderussiske uroligheder.
Blandt andet har de forsøgt at tiltrække hviderussiske IT-folk – og det med nogen succes. Hviderusland har blandt andet svaret igen med at lukke grænserne til Ukraine og i øvrigt også de andre nabolande – undtagen Rusland.
Hvideruslands valg: Baggrund
Den 9. august gik hviderusserne til valgurnerne for at udpege en præsident. Det helt store slag stod imellem den siddende præsident, Alexander Lukashenko, og den tidligere engelsklærerinde, Sviatlana Tsikhanovskaya.
Alexander Lukashenko har siddet tungt på magten siden 1994, og har fået øgenavnet Europas Sidste Diktator. Tsikhanovskaya derimod har ingen politisk erfaring, men kom til som lidt af en overraskelse.
Hendes politiske karriere startede i det øjeblik, hendes mand – der i første omgang stillede op til valget – blev fængslet sammen med to andre præsidentkandidater. Deres koner, hvoraf Tsikhanovskaya selvsagt var en af dem, stillede derfor op i hans sted.
Hendes valgdagsorden var simpel: Frigiv de politiske fanger og udskriv nyvalg indenfor seks måneder. Og det gik rent hjem i den hviderussiske befolkning, der allerede før valget blev mobiliseret i en grad, der aldrig er set før i det lille, østeuropæiske land.
Protesterne begyndte
Derfor undrede det også meget, da Lukashenko erklærede sig selv som vinder af valget med 80 procent af stemmerne, imens Tsikhanovskaya fik sølle 10 procent.
Heller ikke i store dele af befolkningen var der specielt meget tillid til valgresultatet, og allerede få timer efter valgstederne lukkede, stimlede folk sammen på gaderne i midten af Minsk og andre større byer.
Her blev de mødt af det berygtede hviderussiske specialpoliti, OMON, der svarede igen på tilråb med gummikugler, kneppelslag og chokgranater. Alligevel fortsatte demonstranterne med at gå på gaden.
