Foto af Rasmus Landgreen hos Unsplash

Kun ved en folkeafstemning kan det blive muligt for udlændinge at købe landbrugsjord, og selv om reformen møder kritik, så er den stadig et skridt mod noget bedre, lyder det fra flere medier. 

Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij underskrev tirsdag landreformen, som blev vedtaget den 30. marts af det ukrainske parlament. Loven gør det muligt for ukrainske landmænd at købe og sælge landbrugsjord og træder i kraft den første juli 2021.

“Det er et historisk øjeblik for alle ukrainere og for mig personligt. Ukraine har ventet på denne lov siden selvstændigheden. Det var en svær kamp, men vi vidste, at vi gjorde det for ukrainerne,” sagde Zelenskij i en udtalelse efter loven var skrevet under ifølge Unian.

Landreformen er i to faser. I første omgang betyder loven, at ukrainske statsborgere kan købe op til 100 hektar landbrugsjord fra den første juli 2021. Der er altså kun tale om ukrainske statsborgere. Fra den første januar 2024 bliver det muligt for virksomheder og juridiske enheder at handle med op til 10.000 hektar landbrugsjord. Det skriver Kyiv Post.

Kritik af reformen

I første omgang bliver det altså ikke muligt for udlændinge og udenlandske virksomheder at kunne købe og sælge ukrainsk landbrugsjord, skriver Kyiv Post. Der skal først en folkeafstemning til, før det bliver muligt, og det kan blive svært, fordi landreformen ikke nyder særlig stor opbakning i befolkningen. Kyiv International Institute of Sociology spurgte i april 2.000 respondenter, om hvad de synes om reformen, og der gav 60 procent udtryk for at de enten var stærkt eller lidt imod reformen. 26 procent er for i en eller anden grad, mens 14 procent ikke havde taget stilling eller var ligeglade. 

Idéen om en landreform er ikke ny og har været forsøgt vedtaget i en eller anden form mere eller mindre siden Ukraine opnåede selvstændighed. Da Zelenskij sidste år blev valgt som præsident med stort flertal og fik parlamentet bag sig genoplivede han troen på, at landreformen kunne vedtages. Han havde store ambitioner på området og oprindeligt var det meningen, at også udlændinge skulle have mulighed for at købe og sælge jorden. 

Det var der glæde over hos flere udenlandske landmænd i Ukraine, men den optimisme er erstattet med skepsis overfor den nye reform. Blandt andet hos Dan-Farm Ukraine, der er en dansk virksomhed, som driver svineproduktion i Ukraine. 

“Den er (landreformen, red) endt, som vi forventede, men ikke som vi håbede. Land-markedet er stadig lukket for udlændinge… Vi må se, hvordan fremtiden ser ud, men der er altid en risiko (for at oligarkerne kommer og overtager landjorden). De har begrænset ejerskabet til 100 hektar pr person og 10.000 hektar pr virksomhed, men nu vil oligarkerne bruge en hær af advokater til at forsøge at omgå disse begrænsninger på den ene eller anden måde,” sagde Vadym Shestakov, vice-direktør hos Dan-Farm Ukraine, tidligere.

Der kan bygges på loven

Den oprindelige lov om landbrugsjord, som reformen nu har erstattet, stammer tilbage fra tiden efter Sovjetunionens fald, hvor Ukraine stod med nogle store jordlodder, der skulle gives tilbage til befolkningen. Jorden blev udstukket i små enheder á 0,1 til 0,3 hektarers størrelse, og det blev forbudt at opkøbe store mængder jord. Flere ukrainske medier peger derfor også på, at landreformen ikke skal ses som det endemålet, selv om den i øjeblikket møder stor kritik fra flere kanter. Der kan bygges på loven senere.

“Dokumentet giver… de lovmæssige rammer for introduktionen af et markedsdrevet salg af landbrugsjord. Loven der er underskrevet af præsidenten vil give magt til borgere som kan bruge deres forfatningsmæssige ret til frit at disponere over deres ejendom,” lød det fra præsidentens kontor i en udtalelse ifølge Kyiv Post. 

Den 31. marts talte Ukrainenu også med Tymofiy Mylovanov, der er økonom, tidligere lektor på Pittsburgh University og tidligere minister for økonomi, handel og landbrug i Ukraine. Han var skuffet over reformen, da i hans optik ikke gjorde nogen forskel, men den kan måske “få en betydning (i fremtiden, red.) for Ukraine, men det må vi vente at se”.

Vigtigt for IMF-lån

Landreformens godkendelse og præsidentens underskrift kommer mit i corona-krisen, og det er næppe nogen tilfældighed. Godt nok havde der været forhandlinger om landreformen længe, men forhandlingerne trak ud, og der kom først rigtig gang i dem igen, da corona-krisen blev til en økonomisk krise for Ukraine. Ukraine har brug for et stort milliardlån af den Internationale Valutafond, som kræver, at Ukraine vedtog landreformen. 

Så langt så godt, men IMF kræver også, at Ukraine vedtager en bank-lov, som skal forhindre oligarken Ihor Kolomojski i at få den ukrainske bank PrivatBank tilbage. IMF vil sikre sig, at deres penge ikke ender i lommerne på Kolomojski, som har retssager imod sig i blandt andet England, USA, Cypern og Israel. 

Nogle få parlamentsmedlemmer, som siges at støtte Kolomojski, har fremsat mere end 16.000 ændringsforslag til bank-loven, som normalt kan tage måneder at behandle. Det ukrainske parlament forsøger dog at hastebehandle dem, og ifølge Davyd Arakhamia, der er leder af præsidentens parti i parlamentet, så kan loven snart vedtages. 

“I slutningen af maj kan vi få en meget stor betaling (fra IMF, red),” sagde han tidligere ifølge Ukraine Business News og forventede parlamentet kan stemme om loven den 5. maj.

Mens politikerne presser på: Modstand mod IMF-lån i befolkningen