Der er stor utilfredshed over, at Ukraine vil ændre støtten til grøn energi i landet, hvilket har fået en gruppe virksomheder til at true med sagsanlæg.
Sidste år vedtog det ukrainske parlament en række ændringer af støtten til vedvarende energi i landet. Blandt andet vil den ukrainske stat annullere den garanti, der sikrer, at staten køber elektricitet produceret af vedvarende energi, og det skaber bekymring hos flere virksomheder, som nu har valgt at gå sammen for at sagsøge den ukrainske stat.
Ifølge Ukraine Business News er en række virksomheder enige om en søgsmål, der ifølge Oleg Gramotenko, der er generaldirektør hos Tesla Energy, kan ende med at koste den ukrainske stat en milliard dollars om året.
“Mere end halvdelen af investorerne i vedvarende energi forhandler allerede med internationale advokatfirmaer omkring forberedelsen af et søgsmål mod den ukrainske stat,” siger han og peger på, at det kommer efter, at investorerne og staten ikke har været i stand til at indgå et kompromis i de seneste ni måneder på området.
GarPok, der står for garanti-opkøbene af elektriciteten, er allerede en milliard dollar bagefter med betalingerne, lyder det fra det ukrainske energiministerium ifølge Ukraine Business News. GarPok er specielt holdt op med at betale det aftalte beløb siden marts, hvor den ukrainske corona-karantæne trådte i kraft, og den ukrainske stat har været presset på finanserne. Flere investorer peger på, at hvis det vil koste investeringer i den grønne sektor i Ukraine, hvis der ikke kommer et kompromis.
Staten har ikke pengene
Ukrainenu har tidligere talt med Oleksandr Kharchenko, der er direktør hos Energy Industry Research Center i Ukraine, om udviklingen. Han fortalte, at statens planer om at reducere støtten allerede kom før karantænen, fordi statens støtte til den voksende grønne sektor koster statskassen mange penge hvert år. I nogle vestlige lande er vedvarende energi konkurrencedygtig med andre energiformer, men i Ukraine er det stadig dyrere at producere den grønne energi sammenlignet med blandt andet atomkraft, påpegede han.
“Det kan være, at krisen bliver kort i den ukrainske energisektor, men faktum er, at der kommer til at være færre penge. Der skal være styr på meget af gælden i sektoren, og lige nu kan den grønne sektor ikke klare sig selv. Vi giver megen støtte til den vedvarende energi såsom vindmøller og sol, som ikke producerer til markedsprisen, og den støtte betales lige nu blandt andet af atomkraftværkerne,” sagde Kharchenko, der finder det naturligt, at der skrues ned for den grønne omstilling, når der tænkes økonomi.
Han håber på, at EU vil være med til at støtte den ukrainske energisektor for at holde den grønne omstilling i gang, men at det endnu er usikkert i hvilket omfang, det sker.
I 2017 var der 60 grønne projekter i Ukraines kommuner, ifølge SAEE (det ukrainske agentur for energieffektivsering og besparelse). Det tal steg til 290 i 2019 og ventes ifølge SAEE at nå 1.445 projekter inden for en kort årrække. Omkring 4,9 procent af Ukraines energi kommer fra vedvarende energi, og det har steget stødt i flere år. Tal fra SAEE viser, at andelen af biogasanlæg i Ukraine er steget fra blot ti i 2014 til 43 i 2019. Den udvikling kan dog ske at stoppe eller i hvert fald reduceres.
Bryder en række regler
Især mener flere investorer, at Ukraine bryder indgåede aftaler omkring energisektoren med regelændringerne. U.S.-Ukraine Business Council, der arbejder for at fremme amerikanske virksomheders interesser i Ukraine, har blandt andet været ude at kritisere.
De skriver på deres hjemmeside, at ændringerne af “landets lovgivning resulterer i et værre erhvervsklima end tidligere for investorer og er i modsætning til disse investorers rettigheder under en række internationale traktater og absolut skadelig for den internationale opfattelse af landets attraktivitet som investeringsland”.
U.S.-Ukraine Business Council håber på, at der snart vil komme en aftale mellem parterne, og at den ukrainske garanti for at købe den grønne elektricitet bliver genindført.
Men om det sker er stadig uvidst. Tilbage i 2015 vedtog Ukraine, at landet i 2035 vil producere 25 procent af landets energi fra vedvarende energi, hvilket er markant højere end de cirka 4,9 i dag. For at nå målet ville Ukraine tiltrække udenlandske investorer ved at købe energien dyrere end markedsprisen. Det skriver Kyiv Post, der peger på, at det blandt andet gjorde, at profitten ved at investere i den grønne energi i Ukraine var større end i resten af Europa, hvor der i Ukraine endda var garanti for, at energien blev købt.
I starten af 2019 fik et nyt anlæg 15 eurocent per KW for solenergi, 10 eurocent for vindenergi og 10-17 eurocent for vandenergi, som dog efter planen skal udfases med tiden. Ifølge Balkan Green Energy News regner det ukrainske ministerium for energi og miljøbeskyttelse med, at det nuværende system vil koste statskassen 1,8 milliarder euro over de næste 10 år. Det er de penge, som staten håber at kunne spare ved ændringerne.
Ifølge Kharchenko er det usandsynligt, at de ukrainske politikere kan gå med til, at tingene vil fortsætte som hidtil – specielt på grund af corona-krisen.
“Men lige nu er situationen den, at borgerne i Ukraine er ramt økonomisk på grund af karantænen, og det er svært at forestille sig, at de ukrainske politikere kan få borgerne til at acceptere højere energipriser på grund af grøn-energi. Det ser ikke realistisk ud,” sagde Kharchenko og peger på, at Ukraine har brug for EU’s støtte ikke kun, når det kommer til grøn energi, men også i energisektoren generelt.
