I Ukraine er der blevet pustet nyt liv i sagen om virksomheden Motor Sich, som var på vej til at blive solgt til en kinesisk virksomhed, før USA kom på banen og bremsede salget. Her kan du få et overblik over, hvad sagen handler om.
Over hele kloden er der en rivalisering i gang mellem USA og Kina, og den finder også sted i Ukraine, hvor Kina er mere og mere aktive med store investeringer i økonomien såsom i infrastrukturen og i landbruget. Det primære eksempel på rivaliseringen i Ukraine mellem de to stormagter kan ses ved det mulige kinesiske opkøb af den ukrainske virksomhed Motor Sich, der blandt andet producerer motorer til jetfly og helikoptere.
Virksomheden er en af verdens ledende indenfor jetmotorer, og den leverede tidligere primært motorer til Rusland. Det blev dog delvist stoppet, da krigen brød ud mellem Ukraine og russiske-støttede separatister i Donbas-regionen i 2014 og den efterfølgende russiske annektering af Krim-halvøen. Det kastede Motor Sich ud i en krise.
For hvem skulle nu købe virksomhedernes motorer? I 2017 kom der en redningsplanke, da den kinesiske virksomhed Skyrizon Aircraft Holdings Limited opkøbte 41 procent af virksomheden og senere fik majoriteten. Men så gik der politik i opkøbet.
Motor Sich sælger til 100 lande verden over og producerer blandt andet helikoptemotorer til Mi-8, Mi-17 og Ka-226 plus flymotorer til An-70, An-124, An-140, An-148 og Yak-130.
USA var nervøse
Flere gange har USA været ude og advare Ukraine om at sælge vigtige aktiver til Kina. Blandt andet har USA nævnt Motor Sich, der råder over vigtig teknologi, som USA ikke vil have på kinesiske hænder.
“Sekretær Pompeo rejste de amerikanske bekymringer vedrørende Kinas investeringer i Ukraine, herunder Beijings bestræbelser på at erhverve Motor Sich-motorproducenten,” lød det så sent som i slutningen af august fra det amerikanske udenrigsministerium efter en telefonsamtale mellem den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo og den ukrianske præsident Volodimir Zelenskij.
Det kinesiske opkøb blev i 2017 bremset af den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU, der startede en undersøgelse af opkøbet. Det skete ifølge Motor Sichs direktør Anatoliy Malysh på trods af, at virksomheden allerede havde fået godkendt salget. Flere amerikanske medier hentydede til, at det var USA, der fik de ukrainske myndigheder på andre tanker og fik bremset salget.
I april i år har en domstol i Kyiv afvist den kinesiske virksomheds appel imod indefrysningen af opkøbet, men det har ikke stoppet virksomheden, som nu truer Ukraine med en retssag for at få kompensation eller kontrol med virksomheden.
Ukraine må vælge side
I Ukraine deler sagen vandene. På den ene side deler mange de amerikanske bekymringer og vil gerne støtte USA, som er landets allierede. Men på den anden side vil Ukraine også gerne have gang i økonomien, og der spiller Kina en stor rolle.
Da USA blandede sig i opkøbet af Motor Sich i 2017 gav parlamentsmedlem Oleg Lyashko udtryk for den holdning.
“Hvis amerikanerne ikke vil have os til at sælge til kineserne, så lad dem købe vores flymotorer,” skrev Lyashko dengang på Facebook med henvisning til, at USA gerne vil have bremset salget, men ikke tilbyder noget økonomisk alternativ.
I USA mener mange modsat, at Ukraine er illoyal ved på den ene side at tage imod USA’s økonomiske og militære støtte, mens Ukraine på den anden side er klar til at skade USA’s interesser i andre henseender. Det er blandt andet kommet til udtryk i en række indlæg såsom hos The California Review. Ifølge analytikeren Alexander Paraschiy fra Concorde Capital står Ukraine nu et sted, hvor landet kan blive tvunget til at vælge side.
”Indsatsen stiger for Ukraine i historien om Motor Sich. Hvis denne sag skifter til en geopolitisk kamp mellem Kina og USA, bliver Ukraine nødt til at vælge mellem de to sider, hvilket kan føre til betydelige tab for landet,” forklarer Paraschiy fra Concorde Capital ifølge UBN.
Hvem vil Ukraine vælge?
Det store spørgsmål er så, hvem Ukraine i givet fald vil vælge. Ifølge en analyse hos The Jamestown Foundation er de kinesiske investeringer i Ukraine slet ikke noget nyt. Faktisk har Kina opkøbt flere militære fabrikker og teknologi i Ukraine siden Sovjetunionens opløsning og Kina har ansat mange ukrainske eksperter i kinesiske virksomheder.
The Jamestown Foundation henviser blandt andet til, at de kinesiske opkøb allerede startede i 1998 i Ukraine, og at USA’s nylige interesse i Kinas gøren og laden i Ukraine – “måske kommer for sent”. I 1998 købte Kina et ufærdigt hangarskib af Ukraine, og ifølge analysen sparede købet Kina 15 års udvikling på det område.
Det samme er sket på en række andre områder, skriver The Jamestown Foundation, og “Kina har klart haft fordel af de muligheder som opstod på grund af ubalancen mellem Ukraines nuværende økonomiske og militære problemer og dets historiske ekspertise i højteknologiske industrier.”
Det er svært at spå om, hvem der vil vinde magtkampen i Ukraine, men ifølge analysen hos The Jamestown Foundation er det et problem, at USA ikke kommer med noget økonomisk alternativ.
“Hvis vi spørger, hvem der vinder i dette særlige tilfælde – Kina eller USA – er spørgsmålet i sin væsentlighed dette: hvilken nation er i stand til og villig til at tilbyde mere til Ukraine?”
“I fremtiden kan Beijing Skyrizon Aviation – og derfor PLA – muligvis erhverve motorerne til deres 5. generations kampfly baseret på tidligere succeser på det ukrainske marked og den deprimerede økonomiske virkelighed i Ukraine… Efter vores opfattelse vil der kun være en vinder i denne kamp om ukrainsk teknologi: Kina,” lyder det i analysen.
