Demonstration dette efterår. Arkivfoto.

Forhandlingerne i det såkaldte Normandiet-format er trukket ud. 

Det tyder ikke på, at parterne i de igangværende fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine med Frankrig og Tyskland på sidelinjen har været helt enige fra start af. De forhandler i hvert fald stadigvæk i Paris.

Efter planen skulle mødet have været overstået, men parterne er endnu ikke kommet ud af forhandlingslokalet. Det er første gang præsident Zelenskij og præsident Putin mødes og diskuterer situationen i Donbas.

I 2014 løsrev store dele af de to oblaster, Donetsk og Lugansk, sig fra Ukraine og oprettede to såkaldte folkerepublikker. De har fået støtte fra Rusland, og derfor mener flere, at der er tale om en russisk invasion.

Hvad vil de have? 

Ukraine vil have flere ting. For det første vil Ukraine have kontrollen med grænsen til Rusland tilbage. For det andet vil de have våbenhvile, og for det tredje vil de have, at der bliver afholdt valg i Donbas i 2020.

Russerne derimod vil have, at valgene bliver afholdt uden troppetilbagetrækninger. De vil også sælge gas til Ukraine, hvilket har fået den ukrainske delegation til at medbringe direktøren for det ukrainske gasselskab Naftogaz.

Derudover vil russerne også have, at republikkerne i Donbas får særstatus. Særligt dette punkt har fået folket på gaden. I løbet af søndag var der demonstration i Kyiv – den sidste i en lang række af demonstrationer.

Særligt det højreorienterede parti Svoboda har været stærkt repræsenterede sammen med ungdomsgruppen Sokil.