Foto af Wesley Tingey hos Unsplash

Venedig-kommissionen har tidligere været ude for at både kritisere og rose den juridiske reform i Ukraine. Her giver Ukrainenu dig et overblik over deres bekymringer og forklarer reformen. 

Tidligere har Ukrainenu sat fokus på den juridiske reform i Ukraine, der ifølge flere iagttagere ser ud til at være på randen af kollaps. Det sker blandt andet, fordi reformen, der har til mål at forhindre korruption og gøre livet lettere for erhvervslivet, ikke ser ud til at blive implementeret. 

Det fortalte Vitaly Tytych, der er tidligere koordinator for det offentlige råd for integritet, til avisen Kyiv Post. Ifølge eksperter, som Ukrainenu har snakket med, er problemerne blandt andet, at den ukrainske højesteret har afvist dele af reformen, der blandt andet rykker ved, hvordan dommere udnævnes. 

Sammen med en række andre grunde har det fået reformen til at strande, men er der grund til bekymring over reformen, som den blev vedtaget af præsidenten tilbage i oktober? Ifølge Venedig Kommissionen, der hører under Europarådet i EU og består af en række uafhængige eksperter, så er der både gode og dårlige ting ved præsidenten og hans partis reform, som skal gøre op med korruptionen. 

Problemer med reducering af dommere

Selv om Venedig Kommisionen ser positivt på en række initiativer, så er der bekymring at spore i deres rapport. Blandt andet vil reformen sænke antallet af dommere i Ukraines højesteret fra 200 til 100 medlemmer og sætte kriterier for, hvordan medlemmer til den ukrainske høj-kommission for kvalificerede dommere, der blandt andet udvælger kandidater til den ukrainske højesteret, udvælges. 

Venedig Kommissionen er også bekymrede for, om de ukrainske politikere i den nye reform kun kan fjerne korrupte dommere eller også dommere, som de ser som illoyale.

“Uafsætteligheden af dommere og deres sikkerhed i embedsperioden er en essentiel del af den juridiske uafhængighed… Dommere skal vælges permanent, indtil de skal pensioneres. Specielt nogle link mellem det juridiske kontor og den valgte præsident og parlament skal undgås,” står der i rapporten. 

“Det er åbentlysts farligt for den juridiske uafhængighed at give dommere og den generelle befolkning det indtryk, at fremtidige valg (af dommere, red.) er op til de nyvalgte politiske organer i staten, uanset om de nuværende dommere bliver i deres position eller ej,” lyder det videre. 

Skal være uafhængig

Venedig Kommissionen skriver også, at reformen, som den blev underskrevet af præsidenten, kan give de ukrainske politikere mulighed for at styre proceduren for, hvem der udvælges til dommere til blandt andet den ukrainske højesteret. Grunden til at lave ændringerne er ifølge præsidenten og hans parti, at der skal ryddes op i det juridiske system, der i mange år har været beskyldt for korruption. 

For at skabe gennemsigtighed vil regeringen blandt give udenlandske eksperter en rolle i udvælgelsen af fremtidige dommere, men selv det punkt, mener kommissionen, er uklart. 

“Det rejser vigtige problemstillinger til retssikkerheden og delingen af magten, hvis organet (såsom den nyformede høj-kommission for kvalificerede dommere, red.) kan både udvælge kriterier plus proceduren og bruge dem i individuelle sager,” skriver Venedig Kommissionen i rapporten, hvor de også sætter fokus på, at reduktionen af dommere i den ukrainske højesteret kan betyde, at de resterende dommere får for mange sager. 

Kommissionen understreger dog, at det endnu er usikkert præcist, hvad reformen kommer til at betyde, hvis den implementeres. 

Hvad vil reformen?

For at forstå det nye ukrainske system er det med at holde tungen lige i munden. I dag består det juridiske system af tre niveauer, hvor den ukrainske højesteret er højest og blandt andet har mulighed for at blokere lovgivning, som retten mener går imod den ukrainske grundlov. Højesterets medlemmer nomineres af rådet for retfærdighed, som består af en række medlemmer, hvoraf de fleste er dommere og nogle er politikere. Rådet får nomineringerne til højesteretten fra høj-kommissionen for kvalificerede dommere i Ukraine, som udvælges af rådet selv. 

Præsidentens nye reform laver om på netop dette. Nye medlemmer til høj-kommissionen for kvalificerede dommere skal nu bestå af seks medlemmer, hvoraf tre skal være udenlandske eksperter, og tre kommer fra det ukrainske råd for dommere, som er et juridisk organ bestående af dommere. Derudover vil der blive etableret en etisk kommission, der består af tre medlemmer fra rådet for retfærdighed i Ukraine og tre udenlandske eksperter, som har muligheden for at fjerne dommere i høj-kommissionen for kvalificerede dommere og rådet for retfærdighed i Ukraine. Det skal de gøre, hvis de mener, at dommerne bryder etiske regler. 

Det betyder, at rådet for retfærdighed mister indflydelse på høj-kommissionen for kvalificerede dommere og dermed også for muligheden for at udvælge dommere til den ukrainske højesteret. Det er her, hvor flere eksperter peger på, at problemerne med implementeringen opstår. 

Råd bremser reformen

Vitaly Tytych, der er tidligere koordinator for det offentlige råd for integritet, sagde tidligere til Kyiv Post, at det ukrainske råd for retfærdighed, som altså normalt indstiller dommere til udpegning hos præsidenten, forsøger at fjerne indflydelsen fra de endnu ikke udpegede udenlandske eksperter.

Vitaly Shabunin, der er leder af det ukrainske center for aktion mod anti-korruption, deler, ifølge Kyiv Post, flere af de bekymringer. 

“Rådet for retfærdighed er ved fuldstændigt at stille sig i vejen for deltagelsen af udenlandske eksperter… Medlemmerne i rådet for retfærdighed tror seriøst på, at de vil bruge de udenlandske eksperter som en facade til at udvælge korrupte medlemmer af deres juridiske grupper til  høj-kommissionen for kvalificerede dommere,” skrev han på Facebook og påpeger dermed også, at de kan komme til at udvælge dommere til den ukrainske højestret den vej igennem. 

Blandt andet vil det ukrainske råd for retfærdighed kun have, at de udenlandske eksperter vælger medlemmer, som har gennemgået en række tests, som er kontrolleret af rådet, skriver Kyiv Post. 

Det er endnu uvist om reformen bliver implementeret.