I Danmark kan du få dit kørekort digitalt på mobilen, og det samme kan du via en app i Ukraine, og det bliver benyttet i større og større stil.
Ukraine virker på mange måneder som et land, der er langt efter de skandinaviske lande, når det kommer til digitaliseringen. Den ukrainske regering oprettede dog ministeriet for digital transformation i 2019, og ministeriet har sat fart på digitaliseringen i samfundet.
Det har blandt andet resulteret i en ny app kaldet Diya, hvor det blandt andet er muligt at få sit kørekort oprettet digitalt, og det er populært. Ministeriet for digital transformation skriver, at millioner af ukrainere allerede har downloaded den, og antallet ventes at stige.
“Karantæne, lockdown, fjernarbejde har yderligere bekræftet, at… (vi) er på rette vej. Vi oversætter offentlige tjenester online, så ukrainerne kan bruge dem kontaktløst når som helst uden weekender og køer på alle områder af livet – fra lufthavne til butikker. Derudover understøttede parlamentet i sidste uge et lovforslag om brugen af digitale pas sammen med papir,” siger projektets leder Mstislav Banik.
Ministeriet oplyser ikke præcist, hvor mange der har fået appen installeret og bruger den aktivt, men skriver blot, at det er millioner. De forklarer dog, at der i øjeblikket er 100 partnere, som sikrer en masse funktioner i appen, men at det tal vil stige til over 1.000 over de næste år. Det vil give flere muligheder i appen.
Du kan også registrere dit pas
I appen kan du blandt andet opbevare dit barns fødselsattest, et certifikat fra en internt fordrevet person, et digitalt afgiftsnummer, digitale interne og udenlandske pas, kørekort, registreringsattest og bilforsikring. Det er derudover også muligt at betale bøder.
Ukrainenu har tidligere talt med interesseorganisationen IT Ukraine, som er glade for appen, men peger på, at mange myndigheder stadig ikke accepterer tingene digitalt. Blandt andet kan du ikke bruge dit digitale pas til at rejse, og ikke alle betjente accepterer dit digitale kørekort, hvis du bliver stoppet i trafikken.
Det er dog noget, som ministeriet arbejder på, og de skriver, at det også snart bliver muligt at ændre sin adresseregistrering digitalt, bruge elektroniske signaturer og komme i kontakt med flere myndigheder såsom skattemyndighederne via appen.
“Et af de vigtige træk, som handlingen præsenterede i oktober, er deling af en kopi af et pas, der kan bruges til at få banktjenester. Vi har en liste over institutioner, hvor du kan dele en kopi af et pas direkte fra en smartphone. Dette er en stor sejr for os. Desuden har Kulturministeriet i Ukraine lanceret verdens første digitale pas, der ikke kun viser et dokument på en smartphone, men også har funktionaliteten af en kopi af dokumentet, som er en erstatning for en fotokopimaskine. Det er meget praktisk og sikkert i en COVID-19-pandemi,” sagde Banik til hjemmesiden.
Appen er et led i ministeriets plan for at gøre Ukraine “papirløs”. Det skal forstås på den måde, at mange af de ting, der i dag skal gøres offline, skal kunne gøres online.