Foto: Emil Filtenborg.

Der er ros til præsident Volodimir Zelenskij og regeringen fra Europaparlamentet. Andre er knap så duperede.

Den udenrigspolitiske komité i Europaparlamentet har rost Ukraines reformarbejde – lige på undtagelse af det, der er sket på det juridiske område. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.

“Ukraine har gjort store fremskridt i sin tilslutning til Associations-aftalen (AA/DCFTA) med den Europæiske Union; særligt når det kommer til landbrug, energi, bankvæsen, decentralisering, digital økonomi, miljø og valgprocedurer,” skriver de i en pressemeddelelse.

Det kommer dog også med en advarsel om at fortsætte arbejdet for, at udviklingen ikke går i den gale retning. De beder også om bedre mekanismer til at sikre reformarbejdet, der fortsat mangler i landet.

Ringe tillid til retsvæsenet

For udenlandske investorer derimod, er der ikke megen ros til Ukraine. 48 procent af i alt 117 respondenter, der alle arbejder med strategisk investering, siger at Ukraine er blevet et mindre attraktivt land at investere i. Det, skriver Ukraine Business News, skyldes ”mangel på tillid til domstolene og ”vidtstrakt korruption.”

”Det ukrainske erhvervsliv deler de udenlandske investorers holdninger, siger Anna Derevjanko, der er direktør for the European Business Association, som står bag undersøgelsen.

”Ifølge EBA-undersøgelsen lavet i september, synes de fleste direktører, at Ukraine har brug for at implementere juridiske reformer og etablere retssikkerhed først og fremmest.”

Undersøgelsen blev lavet i oktober.