Foto af Martin Krchnacek hos Unsplash

Ifølge EU skal Rusland følge internationale regler og tillade fri sejlads i Kerch strædet nær Krim-halvøen igen. 

På et OSCE-møde i Vienna har EU udsendt en udtalelse om unionens syn på Rusland ageren. Der er talen klar. Det er ikke nok, at Rusland tidligere på ugen returnerede de tre ukrainske flådefartøjer, som de tidligere har beslaglagt. De skal også tillade fri sejlads igen i Kerch Strædet, som i forbindelse med beslaglæggelsen af de tre flådefartøjer, som forsøgte at sejle ind i strædet, blev delvist lukket. 

“Disse fartøjer skulle aldrig have været beslaglagt i første omgang. Deres returnering var langt forfalden… Vi forbliver konsekvent og vedholdende i vores opfordring til, at Rusland sikrer uhindret og fri passage til og fra det Azovske Hav (havet efter Kerch Strædet) i overensstemmelse med international lov,” lød det i udtalelsen. 

EU skrev også, at de er glade for at se positive skridt mod de såkaldte Normandie-forhandlinger i starten af december, som skal forsøge at få afsluttet krigen i ukraines Donbass-region. Regionen blev delvist besat af separatister i 2014, som EU beskylder Rusland for at støtte.

EU skriver, at de stadig er bekymret over krigen i ukraines østlige Donbass-region, hvor de “disse positive skridt (om nye forhandlinger) endnu mangler at blive overført til forbedrede forhold for de fleste folk, der lever langs kontaktlinjen.”

Overhold internationale regler

“Antallet af overtrædelsen af våbenhvilen fortsætter med at stige og civil infrastruktur og beboelsesområder bliver beskudt…” lyder det fra EU, der vil have, at Rusland stopper med at udstede russiske pas til befolkningen i de besatte områder, og at landet stopper med at levere humanitær hjælp til regionen uden for de normale internationale principper. 

“Vi beder igen Rusland om øjeblikkeligt at stoppe forsyningen til konflikten med finansiel og militær støtte til de militære enheder, og vi fortsætter med at være dybt bekymrede over tilstedeværelsen af russisk militært udstyr og personel i områder kontrolleret af russisk-støttede militære formationer,” lød det yderligere fra EU i udtalelsen, og union understregede, at de nuværende EU-sanktioner mod Rusland hænger sammen med landets brud på våbenhvilerne underskrevet i det hviderussiske hovedstad Minsk. 

Imens EU lægger pres på Rusland, så lægger den russiske diplomat Alexander Lukashevich ansvaret over på Ukraine. Han mener, at Ukraine ikke gør nok for at implementere aftalerne fra Minsk. Blandt andet mener han, at Ukraine forsøger at give de forestående Normandie-forhandlinger ansvaret for implementering af de indgåede aftaler, når ansvaret er Ukraines. Det siger han til det russiske nyhedsbureau Tass. 

“Kyiv kan ikke beslutte sig i forhold til denne lov – forsøger at flytte ansvaret for implementering og dets politiske ansvar over på Normandie-formatet,” lød det fra Lukashevich, der henviser til den såkaldte Steinmeier-aftale, som Ukraine har underskrevet, men som Rusland ikke mener er implementeret.