Foto af Bence Balla-Schottner hos Unsplash.

I et brev til den ukrainske premierminister og talsmanden for parlamentet har det ukrainske parlament udtrykt bekymring for landets miljø-bekæmpelse. 

For nyligt fremlagde det nye ukrainske minister for miljø og naturressourcer en plan om at reducere den industrielle forureningen med 22 procent i 2025, men på trods af de nye planer så er Europa Parlamentet stadig bekymret over miljøet i Ukraine. I et åbent brev til den ukrainske premierminister Denis Sjmygal og talsmanden for det ukrainske parlament Dmitro Razumkov påpeger flere Europa Parlamentets medlemmer en række problemer. 

“Vi, medlemmerne af Europa Parlamentet, udtrykker vores dybe bekymring over tre store problemer i den ukrainske miljøpolitik. Disse problemer inkluderer de miljømæssige omkostninger af tømmer-industrien, den manglende udførsel af loven om Environmental Impact Assessment (EIA) og manglen på sikkerhed for miljøaktivister,” skriver 26 medlemmer af Europa Parlamentet i EU ifølge det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform

“Ukraine er hjem til nogle af de ældste urskove i Europa. Beskyttelsen af økosystemet i Ukraine er af global betydning og må være en prioritet på den politiske agenda,” skriver politikerne videre i brevet til Sjmygal og Razumkov. 

Ulovlig skovhugning

Der bliver i brevet henvist til, at Ukraine har store problemer med ulovlig skovhugning, hvor det af den britiske NGO Earth Sight estimeres, at 40 procent af det ukrainske træ, der eksporteres til EU, er fældet ulovligt. Ifølge medlemmerne af Europa Parlamentet kan det godt være, at Ukraine har underskrevet en del love for at beskytte skovene og miljøet generelt set, men de påpeger, at det halter med implementeringen. 

Derudover er de også bekymret over, at det er svært for aktivister at arbejde i Ukraine, hvor de ofte møder trusler og uretfærdige retssager, når de forsøger at beskytte skovene. 

“Vi i højeste grad anbefaler jer (de ukrainske politikere, red.) til at udvikle juridiske rammer til at garantere sikkerheden for miljøaktivister, journalister og civile organisationer,” skriver Europa Parlaments medlemmerne videre i brevet. 

Ifølge mediet 112 har Ukraine i 2019 vedtaget en lov på området, som hæver bøderne for at smugle ulovligt træ. Straffen er nu tre til fem års fængsel.