Foto af Joshua Ness hos Unsplash

Nye netværk har succes med at få ukrainere til at bo i bofællesskaber, som vi kender det fra Danmark. 

Et netværk kaldet Vilnyy har ifølge Kyiv Post stor succes med at oprette en række bofællesskaber i Kyiv. Det er ifølge avisen en ny måde for folk at bo på, og Vilyy er langt fra det eneste nerværk i Kyiv, som oplever flere alternative måder at bo på.  

Hos Vilnyy lejer folk en seng i en stor fælles lejlighed og bor sammen, mens andre fællesskaber udbyder store huse, hvor folk har deres egen lejlighed, men deler køkken og bad. Det minder på mange måder om bofællesskaber, som vi kender det fra Danmark. 

Lederen af Vilnyy siger til avisen, at hele meningen med netværkets arbejde er, at folk skal have noget med hinanden at gøre. 

”Vi sparker folk ud af værelserne. Du skal ikke sidde i værelserne, du skal kommunikere,” siger Georgiy Dekhtyarenko, der er leder af Vilnyy, til avisen. 

Ifølge ham er beboerne meget forskellige. Nogen er studerende, mens andre har forskellige jobs, men de har alle det til fælles, at de vil gøre en forskel i verden, forklarer han. Derudover forsøger beboerne at klare sig selv. 

Langt fra den eneste

Hos Vilnyy skal man sende en ansøgning for at komme i betragtning. Derfra kan ansøgeren komme til en samtale, og hvis det hele går godt, så kan den nye beboer flytte ind i en måned på prøve. Prisen for at bo hos dem er cirka 130 dollars om måneden, og der er økonomisk attraktivt for en seng i hjertet af Kyiv, hvor Vilnyys bofællesskaber er. 

Hos Vilnyy er der en række regler om for eksempel fællesspisning, men sådan er det ikke andre steder. Vilnyy er for eksempel langt fra det eneste netværk, der tilbyder lignende boligformer, som vokser frem i denne tid. 

Et andet netværk hedder Stockholm Studios, og i det setup har alle deres egen lejlighed i en større bygning, men der er stadig fokus på fællesskab, forklarer ejerne til avisen. I en af Stockholm Studies-bygningerne har de 14 små lejligheder på hver 30 kvadratmeter.

Der arrangeres der blandt andet tango- og biograf-aftener, i fællesskabet men der er også gang i en masse andre fællesaktiviteter, som beboerne kan deltage i. 

”Vi kalder os selv for et ‘intellektuelt samfund’”, forklarer en af beboerne Rantsevych.

“Folk kommer ikke her for at få billig indkvartering. Folk kommer her for at være sammen med andre mennesker,” forklarer han og oplyser, at prisen for en lejlighed hos Stockholm Studios er mere end 400 dollar og derfor ret dyrt for et sted i udkanten af Kyiv.