Foto: Emil Filtenborg

IMF-lånet er på vej, og det er godt nyt for Ukraine, lyder det fra flere eksperter, mens der er spekulation om, hvorvidt oligarken Ihor Kolomojski vil forsøge at forhindre loven på anden vis. 

Meget var på spil onsdag, da det ukrainske parlament stemte om den omdiskuterede bank-lov, som i folkemunde kaldes “anti-Kolomojski-loven”. Loven blokerer muligheden for, at over 100 banker, der efter perioden 2014-2015 blev nationaliseret eller lukket, kan få ejerskabet tilbage. Det rammer blandt andet oligarken Ihor Kolomojski, som i 2016 mistede banken PrivatBank på grund af anklager om svindel for 5,5 milliarder dollar. 

“Bank-loven var IMFs sidste store betingelse for samarbejde med Ukraine… De andre krav fra IMF til Ukraine var vedtagelsen af landreformen, der ender den lange suspension af salg med landbrugsjord, som blev vedtaget den 31. marts. IMF har ikke nogen bekymringer omkring Ukraines monetære- eller finanspolitik, der ser ud til at være i god stand,” skriver Anders Åslund, der er økonom hos Atlantic Council og ekspert i overgangen fra planøkonomi i det gamle Sovjet til en fri markedsøkonomi, i en artikel hos Atlantic Council.

“For nu kan vi sige, at vedtagelsen af den meget betydelige bank-lov er en stor sejr for de ukrainske reformer og den ukrainske økonomi i sin helhed,” skriver han yderligere. 

IMF-lån er på vej

Bank-loven åbner dermed vejen for det længe ventede IMF-lån, som skal stabilisere den ukrainske økonomi. Det vil også komme danske virksomheder i Ukraine til gode, da den dækker hullet i den ukrainske statskasse og giver mulighed for, at Ukraine kan understøtte erhvervslivet, undgå stor inflation og holde valutaen stabil. 

Ukraine forhandlede tidligere med IMF om et lån i størrelsesordenen otte til ti milliarder dollar gennem det såkaldte Extended Fund Facility fordelt over tre år. Det ser dog ud til, at det i stedet bliver et 18-måneders såkaldt “standby-lån”, som bliver på i alt fem milliarder dollar. Ifølge Ukraine Business News vil aftalen med IMF også kaste yderligere to milliarder dollar af sig fra EU og Verdensbanken. 

“Vi forventer 1,75 milliarder (dollar, red) om tre til fire uger. Og så det samme beløb ved årets udgang,” sagde Danilo Getmantsev, der er leder af kommiteen for finans, skat og told i det ukrainske parlament, til journalister efter vedtagelsen. 

Ifølge Timothy Ash, der er økonom hos Emerging Europe, så er bank-loven et rigtigt positivt skridt for Ukraine. 

“Tænk på, at det her var lovet helt tilbage i foråret. Ukraine har været igennem tre finansministre siden dengang… Med den rigtige besked om reformer, og med IMF-programmet, kan Ukraine igen komme ind på markedet for euroobligationer igen,” skriver Timothy Ash ifølge Ukraine Business News

Modstand mod loven

Selv om loven er vedtaget, er der stadig modstand imod den. Blandt andet har den tidligere premierminister Julia Timosjenko været ude og sige, at kampen slet ikke er ovre. Hun regner med, at loven bliver appelleret til højesteretten i Ukraine, da hun mener, at den har “brud på forfatningen”

“Vores fraktion vil stemme imod kriminelle handlinger mod Ukraines selvstændighed,” lyder det fra Timosjenko ifølge Ukraine Business News

Her er det også endnu et stort spørgsmålstegn, hvad Kolomojski vil reagere på det. Han kan forsøge at gå rettens vej, eller han kan bruge sin indflydelse på anden vis.

Oppositionen mener, at Ukraine bukker under fra presset fra IMF, og at landet derfor bliver styret af udlændinge. Det er lignende bekymringer, som Ukrainenu observerede i modstanden mod landreformen

Før corona-krisen, da der også var snak om et IMF-lån, har Ukrainenu talt med det danske eksport-kreditinstitut EKF om betydningen af lånet. Dengang understregede Niels Dall-Hansen, der er senioranalytiker hos EKF til Ukrainenu, at et IMF-lån ikke altid bliver modtaget med kyshånd.

“Nogle gange bliver IMF beskyldt for at kræve, at landene fører en for stram finanspolitik. Det kan gøre ondt på den almindelige borger, hvis de for eksempel kræver, at Ukraine skærer for meget ned på landets subsidier til billig strøm. Vi er hos EKF opmærksomme på, hvilken reaktion der eventuelt kan komme fra befolkningen. Det er balancegang, og vi er nødt til at se nærmere på den endelige aftale,” sagde Niels Dall-Hansen.