Kampene i Donbas er aftagende. Der er færre brud på våbenhvilen, men ifølge en ekspert er det svært at se, at der kommer fred i den nærmeste fremtid.
Tidligere på året udtrykte den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij tro på, at krigen i Donbas-regionen, der startede i 2014 mellem Ukraine og russisk-støttede separatister og har kostet mere end 13.000 livet, kan slutte allerede næste år. Han påpegede blandt andet tilbage i august, at den nye våbenhvile har haft succes. Godt nok er kampene ikke helt stoppet, men antallet af brud på våbenhvilen er faldet drastisk.
Det er også noget, som vi har skrevet om på Ukrainenu, og du kan se en graf over udviklingen nedenfor. Den nye våbenhvile trådte i kraft 1. august. Derudover har parterne også været i stand til at indgå en række fangeudvekslinger.
Det er derfor nærliggende at tro på, at en fred er på vej. Især efter at Zelenskij mødtes med den russiske præsident Vladimir Putin i det såkaldte Normandie Format – der består af Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig – tidligere på året. Aleksei Jakubin, der senior lektor på Kyiv Polytechnic Institute og ekspert i ukrainsk politik, tror dog ikke, at vi skal forvente, at krigen kommer til at stoppe lige med det samme.
“Som jeg ser det lige nu, så er krigen blevet lidt indefrosset. Zelenskijs administration ser ud til at vente på, at Joe Biden tager over i USA. De håber på, at Biden vil kunne presse endnu mere på for fred. At han kan ændre vilkårene for fred i den såkaldte Minsk-aftale, og at USA måske kan træde ind i Normandie Formatet. Jeg tror dog ikke, at Biden kommer til at gøre en forskel, men det håber Ukraine,” siger Jakubin.
Ukraine kan få fred, hvis de vil
Fred i Donbas er kompliceret, da Ukraine, separatisterne og Rusland er uenige om vilkårene. Blandt andet vil separatisterne have en form for selvstændighed eller særstatus, og det bakker Rusland op om. Ukraine ser ud til at kunne gå med til, at den besatte Donbas-region får en særstatus, hvor den hører under Ukraine, men hvor de får selvstyre.
Begge parter er også enige om, at der skal afholdes valg i den besatte Donbas-region, hvor fremtiden skal besluttes. Ukraine mener, at de skal have fuld kontrol med regionen, før der kan afholdes valg, mens separatisterne og Rusland vil have valg, mens de har kontrol over regionen. Det er blot en af punkterne, hvor parterne er uenige om vejen mod fred.
“Jeg ved godt, at flere politikere har udtrykt håb om, at der kan komme fred og valg i Donbas til næste år, men jeg tror ikke på det. Der er for mange problemer,” siger Jakubin og peger på, at Ukraine endnu ikke har fundet frem til, hvad landet vil gøre med separatisterne, som vil skulle have amnesti for deres ageren i krigen.
“Der er et problem i spørgsmålet om amnesti, og der tror jeg, at der mangler noget politisk villighed hos den ukrainske regering. Vi har ikke set nogen lov vedtaget endnu. Det er stadig kun en diskussion,” siger Jakubin.
Problemer med de højreorienterede
Ukraine tog sidste år en række skridt for at lande en fredsaftale i Donbas, og det fik store demonstrationer til at bryde ud i den ukrainske hovedstad Kyiv. De bestod blandt andet af en række højreorienterede, som har kæmpet på fronten, og som ikke vil acceptere andet, end at Ukraine får fuld kontrol over Donbas-regionen igen. Ifølge Jakubin er flere politikere bange for disse grupper af samfundet, da de har en tendens til vold.
“Nogle politikere siger, at det vil være farligt at vedtage love, som kan få en ende på krigen. Selv om størstedelen af Ukrainerne støtter en fredsaftale – endda hvis det betyder, at separatisterne får selvstyre – så gør betydningsfulde grupper af samfundet ikke. Derfor ser vi den nuværende indefrysning,” siger Jakubin.
“Måske vil det kunne lade sig gøre senere hen. Det er positivt, at der er færre skyderier på fronten, og der er stadig en række dynamiker, som taler for fred, Men der er også en frygt for, at de højreorienterede grupper er rigtig stærke. Det er et problem for Zelenskij, som ellers har fået profileret sig som fredens præsident. Han har lovet, at freden kommer lige nu – ikke engang i fremtiden,” siger Jakubin.
