Ifølge en ekspert så vil det blive sværere for den ukrainske præsident at få sine reformer gennemført næste år, da han ikke længere har samme opbakning. Ifølge eksperten så forsøger præsidenten sig som mægler mellem Vesten og oligarker.
Flere vestlige institutioner ser med skepsis mod udviklingen i Ukraine i denne tid, hvor den Internationale Valutafond, IMF, blandt andet har suspenderet flere låneudbetalinger, indtil Ukraine får styr på en række forhold. Blandt andet er fonden utilfreds med, at Ukraines Højesteret har erklæret NABU – der er en vestlig støttet antikorruptionsenhed i Ukraine – for forfatningsstridig. Det bliver set som et tilbageslag i antikorruptionsarbejdet.
Derudover er IMF, Verdensbanken og EU også bekymrede over, at den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij ikke reformerer Ukraine hurtigt nok. Aleksei Jakubin, der senior lektor på Kyiv Polytechnic Institute og ekspert i ukrainsk politik, siger til Ukrainenu, at en del af problemerne skyldes den nye realitet, som Zelenskij nu lever under.
Zelenskij blev valgt som Ukraines præsident i 2019 med et overvældende flertal, der også senere på året gav hans parti Folkets Tjener et flertal i parlamentet. I dag ser det dog helt anderledes ud, forklarer Jakubin, da opbakingen til præsidenten er dalende.
“Folkets støtte til præsidenten er meget lavere, end det var for et år siden. Det så vi også komme til udtryk ved lokalvalgene i år, hvor Zelenskijs borgmesterkandidat i hans hjemby ikke engang var i stand til at vinde. Den manglende opbakning gør, at alle Zelenskijs beslutninger fremadrettet bliver dyrere rent politisk. Nogle af hans medlemmer i partiet vil have mere for at støtte ham, da de ikke tænker på partiets bedste, men i stedet mere på deres egen fremtid – også en mulig fremtid uden Zelenskij,” siger Jakubin.
Vil hæmme hans muligheder
Officielt har Zelenskijs parti stadig flertal i parlamentet med 246 medlemmer. De har kun brug for 226 for at skabe et flertal, men reelt har Zelenskij kun 200 støtter i partiet, da en stor del af partiet ser ud til at modarbejde ham. Det har skabt en situation, hvor Zelenskij skal forsøge at skaffe et flertal med andre partier for alt, som han vil have gennemført. Det betyder, at reformer tager længere tid, og noget slet ikke kan lade sig gøre.
“Vi vil blandt andet se, at Zelenskij vil få svært ved at få styr på næste års budget, hvor der er store problemer grundet corona-krisen. Han vil forsøge at få støtte fra forskellige sider, men uanset hvad han gør, så er det en anden virkelighed nu,” lyder det fra Jakubin, som peger på, at Zelenskijs opbakning i meningsmålinger er faldet.
Det betyder også noget for Ukraines forhold til Vesten. Tidligere har Zelenskij fået vedtaget både den længeventede landreform og en vigtig bank-lov. IMF, EU og Verdensbanken vil dog gerne have endnu flere reformer end dem, der allerede er vedtaget, og kan blive svært for Zelenskij at levere varen, forklarer Jakubin.
“Ukraine har også nogle store økonomiske problemer forbundet med corona-krisen. Der er en reel økonomisk krise, som han forsøger at få løst,” siger Jakubin, der peger på, at der blandt andet er snak om højere skatter for iværksættere.
Den ukrainske BNP ventes at falde med fem procent i år grundet corona-krisen.
“Zelenskij prøver at balancere sin politik, fordi der er modstand mod eventuelle skattestigninger, og der er også modstand fra blandt andet læger over, at de ikke får en lønstigning næste år. De mener ikke, at Zelenskij varetager deres interesser, og han skal derfor også undgå, at der kommer stor uro,” siger Jakubin.
Er trådt ind i en ny rolle
Blandt andet påpeger Jakubin, at cirka halvdelen af Ukraines budget næste år kommer til at gå til at betale af på allerede eksisterende lån. Præsidenten er opmærksom på, at han har brug for at genvinde tilliden fra blandt andet IMF og Verdensbanken, så han kan få flere lån og dermed styr på økonomien og budgettet, forklarer Jakubin, men han skal også have styr på oligarkerne inde i Ukraine, som vil noget andet.
Tidligere har Zelenskij sagt til Financial Times, at demokratiet i Ukraine er under angreb med henvisning til oligarkernes ageren i landet. Blandt andet kommer det til udtryk i Ukraines Højesteret, hvor NABU – der er en vestlig støttet antikorruptionsenhed i Ukraine – er blevet erklæret for forfatningsstridig. Det er i oligarkernes interesse at få NABU fjernet, da de ikke vil kigges efter i sømmene, mens Vesten vil have Zelenskij til at erklære Højesterets dom for ugyldig og vil have ham til at gøre endnu mere for at bekæmpe korruptionen i Ukraine. Zelenskij forsøger sig som mægler, siger Jakubin.
“Vi hører Zelenskij give forsikringer til Vesten såsom til IMF, mens hans også på samme tid siger noget andet til oligarkerne. Min opfattelse er, at han forsøger sig som mægler mellem de to, da han gerne vil skabe ro. Han forsøger at få dem til at indgå et kompromis, og han forsøger at få oligarkerne til at gå med til nogle regelsæt, som de skal overholde. Det er en svær balancegang, og det er en rolle, som vi vil se Zelenskij endnu mere i,” siger Jakubin.
“Problemet med NABU er for eksempel, at den er blevet etableret uden at overholde dele af den ukrainske forfatning. Det forsøger Højesteret nu at angribe, og Zelenskij ved godt, at der skal laves et kompromis om NABU, og det forsøger han at få Vesten med på,” siger Jakubin, der ikke ved, om det vil lykkes.
Den nuværende uro vil derfor fortsætte ind i næste år, siger Jakubin, og det vil derfor fortsat være en kilde til uro blandt udenlandske investorer.
