Foto af Anna Jiménez Calaf hos Unsplash

Corona-krisen kommer til at koste mange penge for Ukraine, og det kan betyde mindre ambitioner på det grønne område i fremtiden, men samtidig muligheder for store internationale virksomheder, forklarer ekspert til Ukrainenu.

Corona-krisen koster mange penge, men det er svært at sige præcis hvilken betydning, det vil få for Ukraine og landets virksomheder. Ukrainenu har snakket med Oleksandr Kharchenko, der er direktør ved Energy Industry Research Center i Ukraine, om betydningen for den ukrainske energisektor. Tidligere var han positiv over udviklingen i den ukrainske energisektor, hvor den nye regering har været yderst reformvenlig.

Det har hjulpet Ukraine på vejen mod den grønne omstilling, som også er drevet af viljen til at slippe for afhængigheden af den russiske gas, og som danske virksomheder som Danfoss og Vestas spiller en stor rolle i. Nu er Oleksandr Kharchenko dog mindre positiv, når det kommer til nye energi-investeringer og den grønne omstilling i landet. 

“Der er to ting i det her. På den ene side var energisektoren i Ukraine hurtig til at reagere, og det er godt. Det har betydet, at mange af de store virksomheder har sikret sig imod katastrofen, men på den anden side er de selvfølgelig ramt på pengepungen med faldende forbrug på grund af coronavirussen på mellem 12 til 15 procent,” siger Kharchenko.

“Det betyder, at der er færre penge til rådighed hos virksomhederne, og det samme gør sig gældende i statsbudgettet, og det skader muligheden for at investere i grøn energi og i energisektoren generelt,” siger Kharchenko, der peger på, at Ukraine også er udfordret af ikke at have en energiminister på plads endnu efter regeringsrokaden i starten af marts. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Oleksandr Kharchenko. Pressebillede: Energy Industry Research Center

Der er ikke mange penge tilbage. 

Ukrainenu talte sidste år med Sergiy Savchuk, der var leder af det ukrainske agentur for energieffektivsering og besparelse – SAEE. Han takkede de danske virksomheder som Danfoss, Vestas og de danske myndigheder repræsenteret ved Energistyrelsen for hjælpen i den grønne omstilling. Ukraine får megen hjælp fra udlandet i forhold til vedvarende energi, hvor specielt Tyskland – gennem organisationen GIZ – spiller en stor rolle. GIZ har blandt andet udgivet en rapport om den ukrainske energisektor i samarbejde med det tyske energiministerium og International Renewable Energy Agency.

Den rapport kan du læse her.

“Spørgsmålet er nu, hvor meget udlandet vil fortsætte med at støtte Ukraine, og hvor meget Ukraine selv har at investere,” siger Kharchenko.

I 2017 var der 60 grønne projekter i Ukraines kommuner, ifølge SAEE. Det tal steg til 290 i 2019 og ventes ifølge SAEE at nå 1.445 projekter inden for en kort årrække. Omkring 4,9 procent af Ukraines energi kommer fra vedvarende energi, og det har steget stødt i flere år. Tal fra SAEE viser, at andelen af biogasanlæg i Ukraine er steget fra blot ti i 2014 til 43 i 2019. Den udvikling kan dog ske at stoppe eller i hvert fald reduceres. 

“Det kan være, at krisen bliver kort i den ukrainske energisektor, men faktum er, at der kommer til at være færre penge. Der skal være styr på meget af gælden i sektoren, og lige nu kan den grønne sektor ikke klare sig selv. Vi giver megen støtte til den vedvarende energi såsom vindmøller og sol, som ikke producerer til markedsprisen, og den støtte betales lige nu blandt andet af atomkraftværkerne,” siger Kharchenko, der finder det naturligt, at der skrues ned for den grønne omstilling, når der tænkes økonomi. 

Ukraine har støttet den vedvarende energi med en ‘grøn afgift’ gennem flere år, der ifølge det ukrainske Ministerium for Energi og Miljøbeskyttelse koster staten omkring 1,8 milliarder euro – omkring 13,4 milliarder kroner – over en tiårig periode.

Støtten til solenergi er på Euro 150,2501 per 1 MW og Euro 101,7823 per 1 MW for vindenergi. Det system bliver langsomt ændret, efter at Ukraine i maj sidste år vedtog en ny lov, der reformerer systemet og ventes at sænke statens udgifter. Det ændrer dog ikke, at statens udgifter stadig vil være høje. Det skriver Balkan Green Energy News.

Mulighed for udlandet

På den anden side presser EU på den grønne omstilling i Ukraine, og det kan være, at det fortsat vil presse Ukraine i den grønne retning. Kharchenko peger også på, at der allerede er en del projekter i gang i Ukraine, som nok kommer til at fortsætte – coronavirus eller ej. 

“Men lige nu er situationen den, at borgerne i Ukraine er ramt økonomisk på grund af karantænen, og det er svært at forestille sig, at de ukrainske politikere kan få borgerne til at acceptere højere energipriser på grund af grøn-energi. Det ser ikke realistisk ud, siger Kharchenko og peger på, at Ukraine har brug for EU’s støtte ikke kun, når det kommer til grøn energi, men også i energisektoren generelt. 

Færre investeringer i den grønne omstilling kan derfor komme til at ramme de danske virksomheder, som lever af den sektor i Ukraine. Det afhænger dog af, om deres produkter kan konkurrence på prisen, forklarer Kharchenko.

Dog er corona-krisen ikke kun skidt, påpeger Kharchenko. Den giver også muligheder. 

“Det er lidt svært at sige lige nu, men ukrainske selskaber kommer til at mangle penge, og hvis store udenlandske virksomheder har en bedre økonomi med råd til investeringer, så kan de komme ind på det ukrainske energimarked nu,” siger Kharchenko.