Billede af Jolanta Dyr fra Pixabay

Rusland har spillet den afgørende rolle i at stoppe krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan, hvor Vesten ikke har spillet en rolle i fredsaftalen. Det bør skabe bekymring i Ukraine, lyder det fra en ekspert. 

I denne uge indgik Armenien og Aserbajdsjan en fredsaftale om enklaven Nagorno-Karabakh i Kaukasus, der kontrolleres af selvstyret Artsakh, som støttes af Armenien politisk, økonomisk og militært. Det satte en stopper for en krig, som har kostet tusindvis af mennesker livet, siden krigen brød ud i september. Freden blev faciliteret af Rusland, som har sendt fredsstyrker til området for at sørge for, at fredsaftalen overholdes. 

Fredsaftalen er en advarsel til Ukraine, lyder det i en analyse af Anders Åslund, der er økonom hos Atlantic Council. Han skriver i analysen, at det er problematisk, at Rusland har været i stand til at sikre aftalen uden hjælp fra Vesten, og at aftalen sikrer Rusland en strategisk sejr i regionen. Det “ændrer den geopolitiske balance” i det gamle Sovjetunionen, skriver han, og det kan komme til at påvirke Ukraine. 

“Den store lektion for fredsafgørelsen mellem Aserbajdsjan-Armenien er, at militærmagt hersker. I løbet af få uger har brugen af magt opnået det, som årtier med diplomati ikke leverede. De eneste to relevante internationale aktører i Sydkaukasus-regionen er Rusland og Tyrkiet. USA har taget orlov, mens Den Europæiske Union er en papirtiger uden tropper,” skriver Åslund, som påpeger, at Ukraine bør følge med i freden. 

Hvad betyder det for krigen i Ukraine

Åslund henviser til, at Ukraine har sine egne problemer med Rusland. Tilbage i 2014 annekterede Rusland Ukraines Krim-halvø, og senere brød der krig ud i Donbas-regionen, da russisk-støttede separatister løsrev dele af regionen. Krigen har kostet mere end 13.000 mennesker livet, ifølge FN. Siden har forskellige aktører forsøgt at få sikret fred i Donbas-regionen, men det har indtil videre været uden held. Åslund er bekymret for, hvordan krigen i Nagorno-Karabakh sluttede på, og hvad det kan betyde for Ukraine, hvor der stadig ikke er fred i Donbas på trods af mange forsøg og mange våbenhviler. 

Han påpeger, at det internationale samfund med både Rusland og Vesten også i årevis har forsøgt at finde en fredelige løsning på konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan, men uden held. Armenien og Aserbajdsjan udkæmpede en blodig krig fra 1988 til 1994 om regionen, og siden har Aserbajdsjan forlangt at få området tilbage, som det internationale samfund også anerkender som Aserbajdsjans. Det er bare ikke lykkes af fredelig vej. 

“Den åbenlyse konklusion var, at Aserbajdsjan før eller senere ville bruge sin voksende militære overlegenhed til at udføre et alvorligt angreb på Armenien og genvinde dets territorier,” skriver Åslund, der peger på, at krigen først sluttede, da Rusland trådte til, og at det kom efter, at Vesten havde forsøgt sig med en mislykket fredsaftale. 

En fredsaftale uden Vesten

Åslund bider mærke i, at Rusland sikrede fredsaftalen uden Vestens hjælp, og at Rusland får udstationeret russiske fredsstyrker i området, hvilket kun vil øge landets indflydelse.

“Russiske specialstyrker, hvoraf mange kæmpede i det østlige Ukraine, begyndte at ankomme til Armenien i IL-76-transportfly den 10. november. Ved at sende disse specialstyrker som fredsbevarere til Nagorno-Karabakh har Putin gjort det lille Armenien endnu mere afhængigt af Rusland og efterladt ligner det mindre en uafhængig nation og i stigende grad som et russisk protektorat,” skriver Åslund og påpeger, at Armenien og Rusland har en forsvarspagt sammen, som Rusland har draget fordel af.

Åslund bider mærke i, at USA, Frankrig og EU generelt set har været ude af i stand til at løse krisen i Nagorno-Karabakh. Det kan der være mange grunde til, men ifølge Åslund viser det, at USA er ved at trække sig fra den internationale scene, mens EU er handlingslammet uden et militær. Det er med til at åbne døren for russisk dominans.

“Især for Ukraine er Vestens passivitet under Karabakh-krigen ildevarslende. Som en konsekvens har Rusland været i stand til at udvide sin militære tilstedeværelse inden for det tidligere Sovjet-riges grænser uden nogen alvorlig modstand fra Vesten. Som ukraineren Vitaly Portnikov advarer om, øger dette risikoen for russiske “fredsbevarende styrker” i det østlige Ukraine betydeligt,” skriver Åslund.