Foto af meriç tuna hos Unsplash

Ifølge det danske eksport-kreditinstitut EKF er IMF-aftalen god for Ukraine, og det kan være starten på noget godt, selv om det er for tidligt at sige. 

Ukraine er som alle andre lande ramt af corona-krisen, som har kastet landet ud i en usikker fremtid med økonomisk nedtur. For nyligt fik Ukraine et fem milliarder dollar stort lån International Valutafond, IMF, som skal stabilisere landet. Aftalen kommer efter lange forhandlinger over flere måneder, og det danske eksport-kreditinstitut EKF, der er ejet af den danske stat og hjælper danske virksomheder med at eksportere til udlandet, ser positivt på lånet, selv om det blev mindre ambitiøst end udgangspunktet før Covid-19.

“Det er positivt, at Ukraine har fået lånet, selv om det er noget mindre end, hvad der var tale om tidligere. Det er stadig en pænt stor sum, som de har fået, og det har allerede givet en opgradering hos Moody’s,” siger Jørn Fredsgaard Sørensen, der leder afdelingen for lande-, bank- & sektorrisiko hos EKF, og henviser til, at Moody’s Investors Service har opjusteret Ukraines rating for lange udenlandske lån fra Caa1 til B3 efter IMF-aftalen.

Oprindeligt forhandlede Ukraine og IMF om et tre årigt lån på i alt omkring ti milliarder dollar, men så kom corona-krisen og det blev i stedet til et mindre lån over en periode på 14 måneder. IMF, anslog for nyligt i en ny rapport, at den ukrainske økonomi vil blive hårdere ramt af krisen end først antaget. Fonden forventer, at økonomien vil falde med hele 8,2 procent i år og først vil komme tilbage til niveauet fra før corona-krisen i 2023 eller 2024, mens Verdensbanken blot forventer et fald på omkring 3,5 procent i år. 

“Nu ser det umiddelbart bedre ud end før, men det efterlader stadig spørgsmålet: Hvad nu? Standby programmet fra IMF giver ikke samme oversigt og dicisplin som det treårige lån. Det store spørgsmål er, om Ukraine kan fortsætte reformkursen, som landet har været langsomt på vej hen af i en årrække,” siger Fredsgaard Sørensen.

IMF er bekymret

IMF udtrykte i deres rapport om lånet bekymring for, om Ukraine fremadrettet vil blive ramt for meget af corona-krisen på verdensplan, og fonden er også nervøs over de manglende reformer i landet, som præsidenten ellers har lovet. Godt nok har den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij vedtaget både landreformen og den nødvendige bank-lov, som det siges, at IMF havde som betingelse for lånet, men landreformen blev ikke så ambitiøs som håbet, og præsidenten er siden ministerrokaden i marts blevet beskyldt for, at han har taget en drejning væk fra Vesten og reformerne. 

Fredsgaard Sørensen mener, at det er svært at vurdere, hvor landet er på vej hen, men han ser stadig at tingene har ændret sig til det bedre under Zelenskij, som vandt præsidentvalget sidste år, mens hans parti fik flertal ved parlamentsvalget senere på året. 

“Ingen ved helt, hvor landet er på vej hen, og måske har Zelenskij ikke haft den styrke, som man havde håbet. Men det er også svært, fordi flertallet i parlamentet ikke er særlig stabilt. Der er kræfter i Ukraine, som ikke vil reformerne,” siger Fredsgaard Sørensen.

Jørn Fredsgaard Sørensen, leder afdelingen for lande-, bank- & sektorrisiko hos EKF. Foto: EKF

Kan give bedre lånemuligheder

EKF følger OECDs landeklassificering, som rangerer risikoen ved at investere i et land på en skala fra 0-7, hvor nul er bedst. Ukraine vurderes i kategorien seks. EKF garanterer p.t. ikke danske virksomheders langfristede eksport til private eller offentlige købere i  landet, men er åben for kortere rembursforretninger med udvalgte banker.  Ifølge Fredsgaard Sørensen skal EKF til at kigge på, om vurdering af Ukraine skal ændres på grund af IMF-lånet. Det er der en mulighed for, men det kan gå begge veje endnu, forklarer han.

“Det skal stadig diskuteres i vores ledelse, hvad vi lige gør, men jeg tror, at det måske godt kan give lidt forbedring i vurderingen,” siger han.

EKF håber på, at Ukraine igen vil være på den rigtige retning med IMF-lånet. Tilbage i 2013 før Maidan Revolutionen og den efterfølgende russiske annektering af Krim-halvøen og krigen i Donbas, var der stor interesse for Ukraine. Det forsvandt så, og selv om det er bedre end i 2014 og 2015, så oplever EKF ikke særlig stor interesse. 

“Det er ikke det samme i dag, som det var i 2013. Dengang gik det rigtig stærkt. I dag er vi under en fjerdedel af dengang. Vi har stadig folk, der spørger til Ukraine og lånemulighederne, men meget lidt bliver til noget,” siger Fredsgaard Sørensen, der ikke ser nogen mærkbar stigning lige nu. 

Landet har flyttet sig

Når det er sagt, så er Ukraine stadig et spændende land, når det kommer til at levere udstyr til landbrugsmaskiner og hele branchen for vindenergi, lyder det fra EKF. Fredsgaard Sørensen mener også, at landet har flyttet sig en hel del i de sidste år, hvor især banksektoren er i bedre form og er blevet mere stabil.

“Men reformerne i Ukraine vil være en langsom proces, hvor der vil være tilbageslag og kun små skridt fremad, fordi der er nogen, som modarbejder reformerne,” siger han og peger på, at Zelenskij har vist, at han er uafhængig af oligarkernes direkte indflydelse, men ikke på oligarkernes greb om det ukrainske parlament og samfundets økonomi.