Grundet corona-krisen vil den ukrainske stat gerne reducere de grønne tariffer, og det er flere udenlandske virksomheder utilfredse med. Selv om der måske er en aftale på vej, lurer en konflikt stadig, og det bekymrer kreditinstituttet EKF.
Flere virksomheder i Ukraine med fokus på grøn energi har på det seneste truet den ukrainske stat med en sagsanlæg, fordi staten har planer om at forringe de favorable vilkår for produktionen af vedvarende energi i landet. I sidste uge kom regeringen og nogle erhvervsorganisationer dog frem til en foreløbig aftale, men selv om at et retsligt opgør er afværget i denne omgang, så kan situationen blusse op igen, og det skaber bekymring.
Det danske eksport-kreditinstitut EKF, der er ejet af den danske stat og hjælper danske virksomheder med at eksportere til udlandet, har hjulpet danske virksomheder i sektoren for vindenergi, og de er bekymret over, hvad de ser i Ukraine.
“Vi har ikke indkasseret tab i vindbranchen, men de nye tiltag, der skal skære i eksisterende tariffer, vil få betydning for landet og vores muligheder. I EKF er vi – på grund af vores store vind-portefølje – meget opmærksomme på, om lande rundt omkring i verden vil ændre på den grønne støtte på grund af corona-krisen, sådan som vi nu ser i Ukraine,” siger Jørn Fredsgaard Sørensen, leder afdelingen for lande-, bank- & sektorrisiko hos EKF.
Handler om signalværdi
Han forklarer, at vindenergiprojekter står for størstedelen af EKF’s aktiviteter i landet, og han mener, at ændringer i indgåede aftaler kan være skadelig for Ukraine.
“Det sår tvivl om investeringssikkerheden, hvis der laves om på aftaler, og der sendes et signal om, at man ikke kan regne med indgåede aftaler,” siger han og påpeger, at selv om der er indgået en aftale mellem erhvervsorganisationer og regeringen, så er det ikke alle, der har skrevet under, og krisen lurer dermed stadigvæk.
Ukraine Business News skriver, at aftalen reducerer den grønne støtte til vindenergi med 7,5 procent og solenergi med 15 procent, og aftalen vil omhandle solenergi projekter, der er færdiggjorde før den første juli, og vindenergi projekter, der er påbegyndt på nuværende tidspunkt. For andre projekter vil der være andre vilkår, men det er endnu uvidst, hvordan de vil se ud. Ifølge aftalen skal den grønne støtte udfases over det næste årti, og staten, som allerede skylder selskaberne penge, vil betale dem snarligt.
Ifølge Ukrainian Renewable Energy Association vil en reduktionen i den grønne støtte med 15 procent betyde, at 50 procent af virksomhedernes profit vil forsvinde. Regeringens position er, at støtten skal reduceres, da den er højere end i resten af Europa og er en byrde for den ukrainske statskasse, som er hårdt ramt af corona-krisen. Alina Sviderska, der manger hos den norske virksomhed Scatec Solar, har svaret igen, at den grønne støtte er højere i Ukraine på grund af, at det er dyrere at låne til ukrainske projekter og dyrt at koble sig på energinettet.
I 2017 var der 60 grønne projekter i Ukraines kommuner, ifølge SAEE (det ukrainske agentur for energieffektivsering og besparelse). Det tal steg til 290 i 2019 og ventes ifølge SAEE at nå 1.445 projekter inden for en kort årrække. Omkring 4,9 procent af Ukraines energi kommer fra vedvarende energi, og det har steget stødt i flere år. Tal fra SAEE viser, at andelen af biogasanlæg i Ukraine er steget fra blot ti i 2014 til 43 i 2019. Den udvikling kan dog ske at stoppe eller i hvert fald reduceres.
