Foto: Markus Spiske hos Unsplash.

Den Europæiske Investeringsbank, EIB, giver Ukraine et lån på 320 millioner euro til at komme hurtigere ud af coronakrisen.

EIB og den ukrainske regering er blevet enige om en ny løsning, der skal få Ukraine hurtigere ud af krisen. I alt betyder det, at EIB “investerer” 320 millioner euro (2,3 milliarder DKK) i Ukraine.

50 millioner euro skal gå til indkøb af vacciner samt udstyret, der skal bruges for at komme ordentligt i gang med vaccinationerne. De resterende 270 millioner euro skal bruges på at forberede Boryspil International Airport.

Pengene i Boryspil skal gå til at forbedre energieffektivet, luftfartssikkerhed, sikkerhed generelt og så skal det gøre lufthavnen mere hårdfør og sikre, at Ukraines absolut største hub for passagertrafik er hårdfør. Det skriver EIB i en pressemeddelse.

Kommer fra infrastrukturpulje

Pengene kommer fra en pulje til investeringer i infrastrukturen. Det er på den måde mere en omstrukturering af EIB’s investeringer i Ukraine i 2021, end det er en egentlig ny pulje til Ukraine.

“Med denne ekstre EIB- og EU-støtte, kan vi fortsætte med at sikre, at vi har midler til at støtte Ukraines sundhedssystem og hjælpe med at styrke beskyttelsesprocedurer for befolkningen i forhold til COVID-19 krisen,” siger premierminster Denis Sjmygal om lånet.

I 2020 investerede EIB omkring 1 milliard euro eller 7,5 milliarder danske kroner i Ukraine. Det var det andet højeste beløb, banken nogensinde har lånt Ukraine. Pengene gik særligt til udvikling i Østukraine samt grøn energi.