Demokrati kommer man ikke sovende til

Af Morten Munk, Honorær konsul for Ukraine i Danmark

Lokalvalgene i Ukraine faldt ikke ud som præsident Zelenskij havde håbet. Observatører peger på, at tilbagegangen delvis skyldes utilfredshed med præsidentens reformdagsorden.

Den formulering dækker over en dybt interessant udvikling – utilfredsheden blandt den almene befolkning skyldes en frustration over, at reformerne ikke skrider frem som ønsket.

Reformdagsordenen dækker over en lang række politiske tiltag, der har til formål at øge gennemsigtigheden i den offentlige administration og den lov- og regelbundne styring samt mindske korruptionen.

Af de store tiltag har især landbrugsreformen været i fokus.

Det interessante ved udviklingen er, at nogle oligarker på den ene side slås hårdt for at holde fast i deres magt og indflydelse, mens befolkningen på den anden side insisterer på at få gennemført reformer, der skal begrænse oligarkernes magt.

Præsident Zelenskijs omdømme led skade, da han rokerede i sin regering, ligesom debatten om nationalbankens uafhængighed heller ikke har gavnet.

Senest har den ukrainske højesteret underkendt en bestemmelse om indsigt i offentligt ansattes og valgtes økonomiske interesser.

Derfor var præsidentens reaktion ventet med spænding. Til Financial Times udtalte præsidenten, at modstanden mod reformerne drives af visse oligarker og russiske proxyer – det vil sige en kombination af økonomiske magthavere og femte kolonnevirksomhed.

De fleste er opmærksomme på Ruslands fysiske indblanding i Ukraine gennem krigen i den østlige del af landet, men færre er opmærksomme på femtekolonnevirksomheden. Flere observatører peger blandt andet på politikeren Viktor Medvedchuk, som er leder af oppositionspartiet Pro-Life. Medvedchuck er tæt forbundet til Rusland og Vladimir Putin. Så sent som i starten af oktober rejste Medvedchuck til Rusland for at mødes med Putin, og Putin lovede støtte til Medvedchuks linje. Faktisk er de to så tætte, at Putin er gudfar til Medvedchuks datter.

Når et land indfører demokrati, vil magten uvægerligt skulle flyttes fra de få til de mange, og det sker sjældent uden modstand fra de få. Derfor er det væsentligt at forstå, at den demokratiske udvikling i Ukraine er en proces.

Den vedtagne landbrugsreform var langt fra perfekt eller i den form man optimalt ville have ønsket, men den er et stort og vigtigt skridt på vejen.

På samme måde skal indsatsen mod korruption forstås som en proces.

Den tyske ambassadør i Ukriane er på sit tredje ophold i Kyiv siden 1994, og hun udtaler at ifølge de tyske investorer er korruption ikke længere noget stort problem. Det er en enorm udvikling som er kommet skridt for skridt siden Murens fald. Den store tilbageværende udfordring er derimod domstolene, ifølge de samme investorer.

Det ses i højesterets afgørelse, og præsident Zelenskijs efterfølgende forsøg på at afskedige hele højesteret fik ikke flertal i parlamentet. I stedet har anti-korruptions komiteen besluttet at genindføre kravet om, at offentligt ansatte og politikere skal deklarere deres interesser.

At indføre et indlejret demokrati er en lang sej kamp, som for Danmarks vedkommende tog over 50 år fra Grundlovens vedtagelse i 1849 og mindst til systemskiftet i 1901. Med Vestens og EU’s hjælp kan man håbe, at kampen ikke vil være lige så lang for Ukraine.

Et stort og afgørende tegn på håb for Ukraines fremtid er befolkningens insisteren på, at reformerne skal gennemføres.

Domstolene vil også blive reformeret på et tidspunkt – måske med vestlig hjælp – ligesom politiet er blevet det.

Danmark spillede en aktiv rolle i at bistå med politireformen, og de skandinaviske lande kan netop bidrage med viden om og støtte til at skabe stabile, retfærdige institutioner.

Det gør de skandinaviske virksomheder i Ukraine allerede hver dag, gennem deres arbejde og deres ansatte.