Konkurrencen om arbejdskraft er hård i Vestukraine, hvor stadig flere arbejdere er flyttet til Polen. Danske HRT klarer udfordringen ved at etablere filialfabrikker i landområderne og øge kundskaberne hos medarbejderne, der nu selv designer tøjmodeller til de store kædebutikker i Europa og USA.
Denne historie er skrevet af – og bragt med tilladelse fra – Carsten Steno. Carsten Steno er fhv. chefredaktør for Erhvervsbladet og fhv. seniorskribent på Berlingske Business.
I receptionen i HRT Textiles fabriksbygning i udkanten af Vest-Ukraines største by Lviv modtager en ældre hvidhåret herre os. Ah ha “fra Dania”, siger han, mens vi beder om at få lov til at tale med direktøren, som vi har en aftale med.
Der går et par minutter, og en spinkel fyr i jeans og grå poloshirt kommer ned og henter os. Vi forventer, at han viser os til Nazar Bychyshyns kontor, for det er navnet på den direktør, som vi har aftalen med. Vi vises ind i et rum på 2. sal med et rundt mødebord og sætter os , mens den unge mand henter kaffe og vand. Han bringer det ind, og vi venter på, at direktøren kommer. Men den unge mand bliver siddende. Det viser sig, til vores overraskelse, at direktøren, som vi venter på, er den unge mand, der har hentet os i receptionen.
“Nå, du troede ikke, at det var mig skulle møde dig. Du ville have forventet en 100 kg. tung boss i mørk tøj, som i de gamle sovjetdage,” spøger han, da misforståelsen går op for os.
Nazar Bychyshyn er det modsatte af en gammel sovjetisk direktør. Han repræsenterer det unge moderne Ukraine. Han er økonom og har arbejdet i en dansk konsulentvirksomhed og senere i dansk produktionsvirksomhed, før han blev ansat som fabriksdirektør i danske HRT-Tekstiler i 2007. HRT Textiles er et jysk tekstilfirma, der blev grundlagt tilbage i 1935, som tidligere var et familieejet selskab i tre generationer. Det har for nylig ændret ejerskabsstruktur og taget den øverste ledelse ind som partnere.
HRT fremstiller privatlabel tøj til store tøjkæder i Tyskland, Danmark, Finland og USA.
Produktionen blev flyttet ud af Ikast tidligt, først til Polen og senere til Ukraine, hvor 300 ansatte – for det meste kvinder – udfører design, klipning, syning, strygning og pakning af t-shits, skjorter, jakker, bukser og en række andre designs.
Normalt foregår produktionen i en to-måneders sekvens fra design til levering. En stor del af produktionen er børnetøj, som er HRT’s specialitet. Derudover har HRT en printafdeling, der forsyner T-shirts med firmalogoer, illustrationer, fotos og alt, hvad kunderne ellers anmoder om.
”Nazar – bare kald mig det.” siger HRT-direktøren – “mit efternavn er svært at udtale”. Vi spørger ind til hans hverdag. Hvad lavede han i går? Den dag deltog han blandt andet i det ugentlige produktionsmøde, hvor ordrer bekræftes og afstemmes med hovedkontoret i Ikast, der står for alt salg. Det kontrolleres, om stofruller og andre råvarer er ankommet i den rigtige kvalitet. De købes ofte i Tyrkiet.Dagen i går har Nazar også brugt til at håndtere betalinger til leverandører og kunder. Dette gør han selv, fordi han som direktør er ansvarlig for finansielle operationer og alle bankforhold. I et land som Ukraine kan den slags arbejde ikke bare overlades til en bogholder. Chefen selv skal underskrive alle dokumenter.
Mange mellemledere og hård konkurrence
Nazar fortæller, at virksomheden i Lviv har 40 personer i mellemlederroller. Det inkluderer positioner som teamledere, kvalitetskontrollører, designere, konstruktører, afdelingsledere, indkøbere og lignende. Så mange mellemledere er nødvendige i tekstilproduktion, for syning kræver nøjagtighed, og det skal overvåges, at nøjagtigheden praktiseres. Ellers går det ud over kvaliteten. Kun udskæring er nu fuldt automatiseret i en ny type programmerbar maskine, som HRT Textiles for nylig har investeret i.Nazar svarer kort og præcist på alle spørgsmål. Hans dagsorden handler om at bevare HRT Ukraines evne til at producere kvalitet, levere til tiden og til en skarp pris.Det er en konstant kamp for at forblive konkurrencedygtig i en sektor, hvor produktionen i årtier er flyttet længere øst på i takt med stigende lønniveauer i det gamle Østeuropa. Løn betyder meget, idet tekstilproduktion er vanskeligt at automatisere.”Det vil ikke ske i min levetid”, siger Nazar, der er 39 år gammel.Syning overlades ikke let til en robot, der har svært ved at opdage, at syningen går skævt, når ærmet og bryststykket ligger i en ujævn fold under symaskinens trykfod.Skæve folder findes heller ikke i det tøj, der sys af de snesevis af damer, som denne morgen arbejder på det første skift i den tre-etagers fabrik.Det ville være lettere at organisere produktionen effektivt, hvis fabrikken var i en etage, men det ligger ikke i kortene at flytte til andre lokaler uden for byen lige nu. Det har noget at gøre med at bevare den dygtige arbejdskraft.At fastholde de bedste medarbejdere er nemlig lige nu Nazar’s største udfordring. Mange er flyttet til Polen for at arbejde, fordi Polen er tæt på Lviv, og polske virksomheder mangler arbejdskraft.”Det handler naturligvis om løn og om at skabe en god atmosfære på fabrikken. At finde de gode medarbejdere er blevet vanskeligere, men det er stadig muligt, ”siger Nazar.
Nye filialer på landet
Konkurrencen kommer blandt andet fra tekstilfabrikker i Kasakhstan og Tyrkiet, hvor en ny tekstilindustri baseret på lave lønninger er vokset op i grænseområderne til det borgerkrigshærgede Syrien.Logistiske overvejelser – Lviv er kun en dags kørsel til EU’s kerneland – og den kvalitetsbevidsthed og tradition, som HRT bygger sin ukrainske forretning på , kræver dog stadig produktion i Lviv.Ikke mindst er logistikken i forhold til de store kunder Vesteuropa vigtig. Forbrugerpræferencer ændres konstant. Derfor er det vigtigt at være tæt på de store kunder, så man hurtigt kan reagere, når efterspørgslen ændres.Derudover kan man oprette filialer uden for de store byer, hvor kvinder ønsker at arbejde lokalt, og hvor omkostningsniveauet er lavere. Det er f.eks. hvad HRT har gjort med en ny filial i byen Ivano-Frankivsk, 135 km syd for Lviv.
Øget kompetenceniveau
I løbet af de sidste par år har HRT Texiles udvidet sit kompetenceniveau. Således er der oprettet en designafdeling, der designer nye tøjmodeller i dialog med tøjkæderne. Denne afdeling var tidligere forankret i Ikast, men nu kan arbejdet udføres fra Lviv. Denne type flytning hjælper med at øge rentabiliteten.Bortset fra rekrutteringsudfordringen ser Nazar ingen alvorlige trusler mod HRT Textiles fremtid.”Det er et spørgsmål om konstant at optimere produktionen. Og det tror jeg sagtens vi kan klare”, slutter han.
