Felix Ebbestad, Foto: Stefan Weichert

Ukraine vil gerne være medlem af NATO, og Forsvaret i Danmark støtter landet i dets bestræbelser på at nå NATO-standarderne. Det kan give stabilitet i landet. 

Ukraine har valgt sin fremtid, som vil gavne dets borgere. Sådan lyder det fra Felix Ebbestad, der er kommandør i Forsvaret og arbejder sammen med en række andre nationer med at opkvalificere de ukrainske kompetencer til NATO-standarder. De ukrainske politikere har flere gange efter Maidan Revolutionen slået fast, at landet vil være medlem af NATO, da det kan skabe stabilitet. Danmark har valgt at understøtte landet i den omstilling, forklarer Ebbestad til Ukrainenu. 

“I Danmark vil vi meget gerne understøtte både det ukrainske reformarbejde og hjælpe med at skabe stabilitet i landet. Folk tænker ikke så meget over, at der stadig er en krig i Europa, men her arbejdes der meget hurtigt og ivrigt med, at ukrainerne selv kan håndtere opgaven i øst,” siger Ebbestad og slår fast, Danmark kun er en lille spiller som understøtter bland andet Canada og Storbritannien i deres arbejde. 

Han gør det klart, at det vil være en politisk beslutning blandt NATOs medlemslande, om Ukraine vil få medlemsskab, hvis eller når landet lever op til standarderne. Han oplever dog en positiv udvikling, hvor Ukraine bevæger sig i den rigtige retning med stor reformvilje. 

“Danmark møder her også nogle soldater, som har opereret i et andet miljø, end vi selv gjorde i for eksempel Afghanistan. Ukrainerne har haft voldsomme erfaringer, og der kommer derfor også noget erfaring vores vej ved at arbejde med dem,” forklarer han. 

Danmark støtter reformarbejdet i Ukraine via den tværministerielle Freds- og Stabiliseringsfond, hvor Forsvaret bygger videre på en række mindre samarbejdsaktiviteter og træningsindsatser gennem de sidste ti år. Det nuværende samarbejde startede i 2019 og fortsætter indtil 2021.

Primært uddannelse

Der er ikke altid stor opbakning til et ukrainsk medlemskab i NATO, og landet er stadig et stykke fra at opfylde kriterierne. Det ændrer dog ikke på Danmarks opgave. Ebbestad slår fast, at det danske bidrag har fokus på opkvalificering med fokus på, at det ukrainske militær skal bruge samme sprog og procedurer, som allerede eksisterer i NATO. Det gør, at NATO-landene kan tale sammen og ved, hvad der skal gøres, hvis en krise opstår. 

Her hjælper Danmark til med tolke og sprogofficerer plus støtte til uddannelse af det ukrainske militær. Ebbestad forklarer, at Danmark stiller med en rådgiver på National Defence University i Kyiv og en rådgiver på National Army Academy i Lviv. Derudover hjælper Danmark til med fire tolke og sprogofficerer, som støtter canadierne i deres arbejde. 

“Vi sender også et hold af instruktører herned fire til fem uger af gangen. Der er planlagt fem perioder i 2020, og de skal støtte den britiske træning. Det er blandt andet med førstehjælp, og grundlæggende militære færdigheder,” siger Ebbestad. 

“Hvis Ukraine skal have held med at reformere deres system, så er uddannelse vigtigt, for lederne skal have de her reformer ind under huden. Ukraine har naturligt nok haft fokus på det russiske sprog i stedet for NATO-sprogene fransk og engelsk, og der har landet også en stor udfordring. Det skal være en integreret del af træningen, at der tænkes engelsk ind i undervisningen, og der spiller Danmark blandt andet en rolle,” siger Ebbestad. 

Støtte i Donbass

Et studie lavet af analysefirmaet Rating Group Ukraine viste i 2019, at 53 procent af ukrainerne støtter et medlemskab af NATO. Mens flere vestlige iagttagere har peget på, at NATO-medlemskab vil betyde stabilitet for Ukraine, befolkningen og industrien, så har Rusland gentagne gange advaret NATO og Ukraine. Opbakningen til NATO i Ukraine steg kraftigt efter Maidan Revolutionen i 2014 og den efterfølgende krig i Donbass-regionen. 

Alt det vil Ebbestad ikke tage stilling til, men slår fast, at det danske bidrag skal hjælpe med at støtte ukrainernes arbejde med “at skabe stabilitet i landet”

“Her er krigen i Donbass-regionen en ting, hvor vi ved hjælp af træning understøtter deres evne til at imødegå de negative konsekvenser af den konflikt, så landet kan tage vare på egen sikkerhed,” siger han. 

Stort potentiale i søværnet

Han peger også på, at Ukraine har store udfordringer med at opbygge en flåde, efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014 og store dele af flåden. 

“Vi hjælper, hvor vi har kompetencerne, og der er brug for dem. Vi har gode kompetencer i søværnet og hjælper dermed briterne i træningen med dykning, brad og havaribekæmpelse,” siger Ebbestad og slår fast, at opkvalificering af den ukrainske flåde også kan hjælpe med at stoppe smugleri og generel illegal trafik.  

“Her har Danmark meget at byde på som maritim nation. Vi ved, hvordan man overvåger egne farvande. Hvordan det ikke er nødvendigt at overvåge alting, da den meste trafik er uskadelig, men i stedet holde fokus på, hvad der er unaturligt.”