Flere undersøgelser peger på, at virksomhederne i Ukraine i fremtiden vil have flere medarbejdere til at arbejde hjemmefra. Men det betyder næppe, at der kommer til at blive sparet markant på huslejen, lyder det fra Dansk Industri og bestyrelsesformanden hos banken SEB i Ukraine.
Det er ingen overraskelse, at corona-krisen har sat sine spor i erhvervslivet verden over. Der spekuleres i øjeblikket meget i, hvad krisen kommer til at betyde for arbejdsgangen fremover, og flere rundspørger indikerer, at erhvervslivet blandt andet vil rejse mindre og flere vil arbejde hjemmefra. Blandt viser en undersøgelse lavet af European Business Association i Ukraine, at 62 procent af direktørerne blandt organisationens medlemmer vil lade nogle medarbejdere arbejde hjemmefra enten helt eller delvist efter krisen.
Ifølge Kyiv Post arbejder blot 32 procent af ukrainerne i øjeblikket på kontorer, som de ellers gjorde før krisen, og det har fået flere til at diskutere. Vil virksomhederne stadig lade medarbejdere arbejde hjemmefra, når krisen er ovre? Og hvad betyder det for danske virksomheders muligheder for at outsource til Ukraine og deres udgifter?
Ifølge Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri er det svært at konkludere meget lige nu. Han har hørt, at nogle virksomheder overvejer at have flere til at arbejde hjemmefra, men at det er for tidligt at komme med en konklusion på nuværende tidspunkt.
“Jeg ved ikke helt, hvor meget jeg giver for de diskussioner lige nu. Det er meget spekulativt, synes jeg. Jeg er helt enig i, at det her åbner op for, at det i større grad bliver mere fleksibelt og accepteret at arbejde hjemmefra. Men betyder det, at noget kontorplads bliver inddraget til en form for flydende kontor? Jeg tror ikke, at vi vil se det i nævneværdig grad,” siger Bay Kirkegaard til Ukrainenu.
Mister måske noget uden kontor
På den anden side kan Bay Kirkegaard godt forestille sig, at det bliver nemmere at få etableret sig i Ukraine, fordi virksomhederne har fundet ud af, at der er meget, der kan koordineres fra et kontor i for eksempel København. Men man mister noget uden et kontor, lyder det.
“Der er nok en større velvillighed til langdistancearbejde, men jeg tror ikke, at det nødvendigvis betyder, at behovet for et fysisk sted at mødes fjernes. Mange har fundet ud af, at virksomheden mister noget ved ikke at have en fysisk tilstedeværelse, og den løbende udveksling af idéer, som der finder sted,” siger Bay Kirkegaard, der dog ikke er i tvivl om, at der vil blive mindre behov for at rejse både udenlands og indenrigs.
“Det trækker derfor lidt i begge retninger. Men fordi man måske har 20 procent færre medarbejdere, der arbejder på kontoret, så tror jeg ikke, at det nødvendigvis betyder, at der er brug for 20 procent mindre arbejdsplads.”
Den holdning deler Kristian Andersson, der er bestyrelsesformand for den svenske bank SEB i Ukraine, som har flere skandinaviske kunder. Han påpeger, at mange skandinaviske virksomheder i Ukraine slet ikke kan lade deres medarbejdere arbejde hjemme, da de er i produktionen. Derfor er det nok mest it-virksomheder, der kunne tænkes at skære ned på kontorpladsen og lade flere arbejde hjemme, men det gør it-folkene allerede, siger han.
“Det, du mister ved at lade for mange medarbejdere arbejde hjemme, er vigtigt. I Ukraine er det vigtigt at have styr på ens folk, og det handler om at skabe en kultur på arbejdspladserne,” siger Andersson til Ukrainenu.
Betyder kun lidt for outsourcing
Mens Bay Kirkegaard godt kan se, at det kan betyde noget for outsourcingen til Ukraine, så er Andersson mere skeptisk. Han kan godt se, at nogle af de etablerede virksomheder i Ukraine kan ende med at skulle bruge mindre kontorplads på sigt, og dermed gøre det billigere at være i Ukraine. På den anden side er det for tidligt at drage nogen konklusioner, og for virksomheder, som vil outsource til Ukraine, er det måske ikke en god idé.
“Du vil miste meget i implementationen af din virksomhed, da du skal skabe en kultur. Du skal finde ud af, hvad du kan få ud af alle dine medarbejdere omkring dig. Det er derfor måske mere i nogle specifikke industrier, at det vil betyde noget, fordi det tager noget tid at opbygge en kultur på en arbejdsplads, hvis man er ny virksomhed. Vi ved, at der vil blive begået en række fejl i starten, så det er godt at have det tæt på,” siger Andersson.
Han peger på, at nogle medarbejdere ikke er egnet til at arbejde i en international virksomhed, og det skal virksomhederne først finde ud af.
“Men jeg er enig i, at vi vil se, at flere vil arbejde hjemmefra. Det er en klar trend, men jeg tror, at det vil tage noget tid, før det vil betyde noget for, hvorvidt virksomhederne vil skære ned på deres kontorplads. Det tror jeg vil ske gradvist, og det vil kun ske for dem, der allerede er her,” siger han.
Andre ting har vi dog lært
Tidligere har Taras Yurynts, der er ledende direktør for Guldmann i Ukraine, sagt, at de hos Guldmann har lært, at flere ting nu kan foregå digitalt. Andriy Berestyan, der er leder af Danfoss’ lokalafdeling i Ukraine, har tidligere fortalt Ukrainenu, at krisen kan ske at ændre praksis i virksomhederne verden over og sætte skub på den digitale udvikling.
“Alle taler lige nu om, at alt skal foregå digitalt. Der er meget snak om, at det er fremtiden, og det er en stor mulighed fremadrettet. Det vil være en måde at spare på udgifterne til rejser på, og lige nu får vi nogle erfaringer på de fronter, som vil vise, om det kan lade sig gøre,” sagde Berestyan, der godt kunne forestille sig, at der vil blive sparet på rejseudgifterne i fremtiden hos Danfoss i Ukraine.
Det er både Bay Kirkegaard og Andersson enige i.
“Der er nok ikke behov for alle de rejser, og der er måske mindre behov for en lokal repræsentant i Ukraine, fordi mange kundebesøg kan foregå digitalt. Noget kan erstattes med video, og det er blevet mere acceptabelt nu at tage kundemøder via videokonferencer. Der er derfor noget at skære væk, for virksomhederne vil hellere bruge tiden på alt muligt andet,” siger Bay Kirkegaard, der peger på, at tiden må vise, om det ender med at ske.
Hvad nu, hvis transporten stopper?
Andersson peger på, at virksomhederne i Ukraine har fundet ud af, at de er sårbare, hvis pludselig metroen og busserne stopper, og deres medarbejdere har svært ved at komme på arbejde. Det har flere danske virksomheder i Ukraine oplevet og har været tvunget til at finde på nødløsninger, hvilket blandt andet har inkluderet selv at skaffe busser. Andersson mener, at flere virksomheder nu er bedre forberedt på sådan en situation i fremtiden.
Der har også været spekulationer om, hvorvidt flere virksomheder vil flytte deres produktion til det europæiske marked tilbage til Europa, hvor meget i dag bliver produceret i Asien. Der er Andersson ikke helt overbevist.
“Jeg hører det fra mange virksomheder, men jeg har ikke set det konkret endnu. Det er måske en mulighed for Ukraine, der er tæt på det europæiske marked – og det mellemøstlige for den sags skyld – og har lave omkostninger. Jeg håber, at det vil have en effekt, men sådan nogle beslutninger tager lang tid at tage i virksomhederne,” siger han.
