Foto: FirmBee / Pixabay.com.

Hvis du er i Kyiv i weekenden og mangler noget at lave, så kunne du slå forbi Kyiv Blues Festivals 10-års jubilæum. 

Du skal ikke forvente at se Buddy Guy, Eric Clapton eller nogen af de andre blueskoryfæer gå på scenen, når Kyiv Blues Fest holder 10 års jubilæum i weekenden. Til gengæld lover de, at man for 300 hryvnia får lov til at høre både lokale og internationale kunstnere folde sig ud.

Blandt andet spiller den ukrainske Max Vatutin og Olexiy Yarovenko Band. Begge kunstnere er relativt ukendte i både Ukraine og på den internationale scene. Se Max Vatutin spille en af de gamle koryfæers numre her:

Artiklen fortsætter under videoen.

Fra USA kommer Michael Roach og Mike Wheeler og spiller hver deres slags blues for publikum.

Det hele foregår den 8-9 november i Kyiv på Cinema House, st. Saksaganskogo, 6 Billetter kan købes for 300 hryvnia.