Kristian Andersson, bestyrelsesformand hos SEB Ukraine. Foto: SEB

Ukraines udvikling afhænger af, om landet får et IMF-lån, men bestyrelsesformanden for den svenske bank SEB i Ukraine tror på, at landet nok skal klare sig. 

Coronavirus, karantæne og nyheder om virksomheder, der lukker. Der er meget negativt nyt i øjeblikket og megen spekulation om, hvor galt det kan gå i Ukraine. Ifølge Kristian Andersson, der er bestyrelsesformand for den svenske bank SEB i Ukraine, ser det dog ud til, at Ukraine vil klare sig igennem krisen. Ukrainenu har talt med bestyrelsesformanden, der har boet i Ukraine siden 2008, og dermed har set landet gå igennem flere kriser såsom finanskrisen i 2008, Maidan Revolutionen og den efterfølgende krig i Donbass-regionen i 2014 plus cyberangrebet i 2017, der ramte blandt andet banker og myndigheder. 

SEB er den eneste skandinaviske bank i Ukraine, og den har en række skandinaviske kunder i landet inklusiv danske virksomheder. Her følger et uddrag af interviewet med Kristian Andersson, som er blevet i Ukraine gennem corona-krisen. 

Hvordan opfatter du det, der sker lige nu?

Jeg har oplevet en del kriser, mens jeg har været her, og den her er anderledes. Den er også mere global, end hvad jeg har set tidligere. Hvis jeg skal starte med os selv som virksomhed, så har vi ikke oplevet nogen ændring i den finansielle aktivitet. Det, som vi har opdaget, er, at SEBs kunder – ligesom os selv – er begyndt at arbejde mere hjemmefra, hvor det er muligt, hvilket det ikke er med al produktion. Nu ser det ud til, at myndighederne regner med at åbne op igen i maj, og hvis det sker, så kommer erhvervslivet hurtigt tilbage, men det handler om, hvor lang tid karantænen bliver. 

Hvordan ser det ud med jeres kunder?

De har det fint. De er stadig i godt humør og har stadig gang i virksomhederne, men om det fortsætter handler om, hvor lang tid krisen kommer til at vare. Lige nu er det specielt de små og medium-store virksomheder – specielt restauranter – der er ramt, og om det spreder sig yderligere handler specielt om, hvor lang tid det tager. Stopper det i maj, så ser det nok fint ud for de fleste af vores kunder, men er det længere – måske til september – så er det en anden snak. Men jeg tror ikke, at det varer så længe. 

IMF-lån er afgørende

Hvorfor ikke?

Jeg opfatter det som om, at Ukraine er tæt på et IMF-lån, som vil få stor betydning for landet. Lad mig sige det sådan. Hvis Ukraine ikke får IMF-lånet, så er det en katastrofe. Parlamentet har vedtaget landreformen og er i gang med at behandle bank-loven, som bliver kaldt anti-Kolomojski-loven af flere i Ukraine. De to ting er IMFs krav. Jeg har snakket med andre banker og vores opfattelse er, at det ukrainske parlament vil samle nogle af de mere end 16.000 ændringsforslag til bankloven sammen i nogle grupper, da flere af dem minder meget om hinanden. Det vil gøre, at de nok kan behandle dem og vedtage loven på et par uger – måske allerede i næste uge – i stedet for et halvt år. 

Hvor vigtig er IMF-lånet?

Det er altafgørende. I januar og februar, da Ukraine var i dialog om et lån før corona-krisen, var der en snak blandt politikerne om, at Ukraine måske slet ikke havde brug for det og kunne hente finansieringen anden vej. Det er ikke længere muligt. På grund af corona-krisen er der ikke noget alternativ, og derfor tror jeg også, at lånet kommer.

Hvis det gør, og Ukraine åbner op i maj, så skal landet nok klare sig rimeligt godt og være i stand til at betale sin store lån-tilbagebetaling i år og den næste år. Så kan renten for den ukrainske national bank holdes på de 10 procent, som den er nu, og jeg tror faktisk, at det er muligt at få den ned på syv procent, som var målet for året fra før corona-krisen. Jeg tror også, at valutakursen i forhold til dollaren kan holdes på mellem 26 til 29 hryvnia for en dollar, men kun hvis lånet kommer.

Vil det sige, at med et IMF-lån, så vil krisen ikke ramme de udenlandske virksomheder?

På den ene side ja, men de udenlandske virksomheder er også afhængige af importerede varer, og det er påvirket af valutakursen. Selv en kurs på mellem 26 til 29 hryvnia for en dollar vil stadig gøre en stor forskel for nogle virksomheder. På samme måde vil Ukraine nok opleve en større arbejdsløshed og mindre behov for deres varer på verdensplan, som vil ramme dem i et eller andet omfang. Nogle vil ikke overleve, og Ukraine vil blive lidt hårdere ramt end for eksempel Danmark og Sverige, da Ukraine ikke har samme sikkerhedsnet. Men hvis IMF-lånet kommer i stand vil det være relativt okay i Ukraine, selv om det vil ramme en del mindre virksomheder i landet alligevel. 

Katastrofe uden IMF-lån

Hvad sker der uden IMF-lån?

Det er svært at sige. Nok forsømmelse af lån, som vil være meget skadende og betyde, at udenlandske investorer vil miste tilliden til landet. Hvad der så sker er svært at forudsige. Jeg tror dog ikke, at der vil ske en masse med det samme, da Ukraine har en ret god valutareserve, men det vil på lang sigt få stor betydning for landet. Hvis landet først åbner op til september for eksempel, så kan der ske sociale uroligheder, da folk ikke længere kan klare sig og er nødt til at gøre noget for at overleve. Ukraine har en stor skygge økonomi (folk der arbejder uden at betale skat, red), og de mister deres job først og bliver derfor også ramt først, men hvis der åbnes op i maj eller juni, så tror jeg, at de vil klare den. 

Du er, som du selv siger, optimist. Hvilken rolle spiller den styrkede banksektor, som i dag er i en helt anden forfatning end i 2014, i forhold til din optimisme. 

Det spiller en stor rolle. Finansielt er Ukraine et helt andet sted end i 2014. Det samme er Ukraine, når det kommer til bankerne. Økonomien var på vej frem før corona-krisen, og den ukrainske national bank har fået stor ros. Over 100 banker, som nok ikke helt var banker, lukkede efter 2014, og det har gjort hele sektoren meget stærkere. 

Ændringer af arbejdsgangen

Der er snak om, at Ukraine måske kan vinde på corona-krisen, fordi en del virksomheder nu vil begynde at tænke over deres forsyningskæder. At Ukraine dermed kan vinde på, at nogle virksomheder vil have deres produktion tættere på EU. Hvad tænker du om det?

Jeg har også hørt snakken. Logisk giver det mening, og Ukraine er tæt på det europæiske marked, har billig arbejdskraft og en ofte veluddannet arbejdskraft. Jeg har dog ikke hørt det direkte fra de virksomheder, som jeg har snakket med, men det er muligt. Min holdning har altid været, at Ukraine har et meget stort potentiale med den billige arbejdskraft, der ofte også er veluddannet, men problemet har været og er korruptionen. Når jeg snakker med udenlandske virksomheder, som overvejer at flytte til Ukraine, så nævner de primært to ting. For det første korruptionen hos dommerne og den manglende retssikkerhed. Dernæst krigen i Donbass, som dog er blevet en mindre bekymring i dag. Især retssikkerheden mangler landet stadig at få styr på, før landet kan nå sit potentiale. 

Vil alle sektorer i Ukraine komme tilbage på niveauet fra før corona-krisen?

Det afhænger af, hvor lang tid karantænen varer, men nogle sektorer vil nok aldrig komme helt tilbage på samme niveau. Nogle virksomheder, som nu lukker, vil ikke åbne igen. Derudover tror jeg, at krisen vil ændre den måde, som vi arbejder på. Virksomheder lærer nu i større grad at bruge digitale måder at kommunikere og finder ud af, at de ikke behøver at rejse så meget. Jeg tror ikke, at vi kommer tilbage til den samme verden som før, da vi specielt i virksomhederne lærer at arbejde på andre måder. På samme måde tror jeg, at krisen vil ændre lidt på, hvordan vi rejser som privatpersoner. Hoteller og flyselskaber – og andre i samme branche – vil nok opleve nogle store ændringer.