Foto af chuttersnap hos Unsplash.

Der er stor bekymring i Ukraine over Højesterets ageren og den grønne omstilling, men det er ikke umiddelbart et problem for fremtidige investeringer i landet. Læs her en eksperts svar på spørgsmålet om Højesteret, den grønne omstilling og om Ukraines mulige rolle i verdens fremtidige forsyning. 

I de sidste uger er Ukraine blevet ramt af en række nyheder såsom den manglende udbetaling af grøn støtte til en række virksomheder, Ukraines Højesterets modarbejdning af antikorruptionsarbejdet i landet og spekulationer om, hvorvidt Ukraine kan vinde på corona-krisen på lang sigt. Det er noget, som vi løbende har dækket hos Ukrainenu. 

Vi har stillet Alexander Paraschiy, der er analytiker og ledende forsker hos investeringsvirksomheden Concorde Capital, spørgsmål om hans syn på de tre sager. Han bliver set som en af de førende økonomiske eksperter. Du kan læse hans svar nedenfor. 

Ukraines Højesteret

I den seneste tid har den ukrainske Højesteret forsøgt at bremse Ukraines antikorruptionsarbejde ved blandt andet at fjerne kravet om, at landets politikere og dommere skal oplyse deres indkomst og formue. Derudover har Højesteret også besluttet at kigge nærmere på, om Ukraines landreform, der åbner op for køb og salg af landbrugsjord, og bank-loven, der bremser muligheden for, at oligarker kan få nationaliserede banker tilbage, er imod Ukraines forfatning.

Begge reformer er ellers blevet rost i Vesten som vigtige for Ukraines fremtid, og Højesterets ageren er noget, som har skabt stor bekymring hos den Internationale Valutafond, Verdensbanken, EU og andre i Vesten. Det er dog ikke noget, som bør bekymre udenlandske investorer, lyder det fra Paraschiy. 

“Jeg ser det ikke, som et stort problem i forhold til investeringer. Det er klart, at det betyder noget for, hvorvidt Ukraine kan få flere penge fra IMF, EU og Verdensbanken, men det er mest et politisk spørgsmål,” siger Paraschiy.

“Det handler mest om Ukraines forhold til IMF og de vestlige regeringer. Selv om det er alvorligt nok, så er det stadig kun et teoretisk problem, som ikke har nogen direkte forbindelse til udenlandske virksomheders investeringer i Ukraine, som ikke er påvirket af det. Det er klart, at det kan blive et problem, men det ser jeg ikke lige nu,” uddyber han. 

Paraschiy peger blandt andet på, at problemerne med Højesteret ikke har en direkte påvirkning på udenlandske virksomheder lige nu, og at det stadig bør blive løst.

Alexander Paraschiy. Analytiker og ledende forsker hos investeringsvirksomheden Concorde Capital. Foto: Concorde Capital

Den grønne omstilling

11 ambassadører fra Storbritannien, Danmark, Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Sydkorea, Sverige og Tyrkiet har i sidste uge sendt et åbent brev til den ukrainske premierminister Denis Sjmygal. I brevet gør de opmærksom på, at Ukraine stadig mangler at betale omkring 800 millioner dollar i grøn støtte til de udenlandske producenter af vedvarende energi i landet. Tidligere har regeringen ellers lovet at udbetale den efter, at der blev indgået en ny aftale om de grønne tariffer tidligere på året, men det er altså ikke sket, og det skaber bekymring. 

Faktisk mener ambassadørerne, at det kan skade fremtidige investeringer generelt set i Ukraine, hvis pengene ikke kommer, da det sår tvivl om Ukraine. 

“For at tiltrække investorer og faktisk for at beholde eksisterende investorer har Ukraine brug for et stabilt og forudsigeligt forretningsklima, der skaber tillid til Ukraine som en attraktiv investeringsdestination… Det omfang, i hvilket Ukraine overholder sine forpligtelser… vil blive noteret af investorer langt ud over sektoren for vedvarende energi,” lød det i brevet til regeringen som en advarsel.

Det er dog ikke en bekymring, som Paraschiy deler. 

“Jeg tror ikke, at det får betydning for andre sektorer. Jeg ser ikke et link mellem den grønne sektor og andre sektorer i Ukraine, og det er fordi, at andre lande også generelt set oplever, at der bliver skåret i den grønne støtte, da det er for dyrt. Ukraine er ikke unik, og det ved virksomhederne i andre sektorer godt,” siger Paraschiy.

“Problemet har været, at støtten har været for høj, og forbrugerne kan ikke betale regningen. Der er et problem for disse grønne virksomheder lige nu, og det skal løses, men det er ikke noget, som skaber bekymring i andre sektorer, fordi de godt ved, at denne sag er unik for den grønne sektor, og jeg er derfor ikke konklusionen i brevet,” siger han.

Faktisk spår Paraschiy, at vi vil få en yderligere reducering af den grønne støtte, da de stadig er for høje. Derudover tror han fortsat på, at de grønne investeringer i Ukraine vil fortsætte, da det stadig er fordelagtigt at investere i vedvarende energi i landet.

“Det grundlæggende problem er, at regeringen ikke kan betale disse grønne tariffer. Nu er krisen meget oppe og vende, men jeg forventer, at det bliver løst næste år, for vi kan se, at der i budgettet er afsat penge til det. Det er dog stadig usikkert, hvor pengene skal findes.”

Ukraine som fremtidens knudepunkt

Ukraine er et land, der er attraktivt for udenlandske virksomheder blandt andet på grund af lave lønninger og en placering tæt på EU-markedet. Især det sidste har skabt spekulationer i corona-tiden. Siden corona-krisen ramte er det gået op for mange, at der er en stor risiko ved at have ens produktion placeret langt væk fra markederne. Derfor har flere spekuleret i, om europæiske virksomheder, der producerer til markedet i EU, vil flytte noget af produktionen fra specielt Asien tættere på EU. 

Det er noget, som Ukraine blandt andet vil kunne nyde godt af på grund af landets lave lønninger, Ukraines placering og landets associeringsaftale med EU, som gør det nemt at eksportere varer produceret i Ukraine ind i EU. 

Ifølge Paraschiy er det muligt, at corona-krisen vil ændre verdens forsyningsstruktur, men det er stadig for tidligt at konkludere. 

“Det er klart, at det er en stor fordel for Ukraine, at de har associeringsaftalen med EU, men vi har stadig ikke set et betydeligt skifte fra, at varer bliver produceret i Rusland og Kina og til, at de produceres mere i Ukraine på dette tidspunkt,” påpeger han.

“Det kan være, at det ændrer sig, men mange internationale virksomheder mener stadig, at Ukraine har nogle store politiske og geopolitiske problemer, som gør landet for risikabelt. Her peger de stadig på landets problemer med korruption og manglen på beskyttelse af privat ejendom,” siger Paraschiy.

“Det er stadig de helt store bekymringer… Men der er for eksempel også et stort bureakrati, som blandt andet gør, at det kan tage lang tid bare at få elektricitet til sin virksomhed, og der er frygt for stor korruption i alle led. Det er noget, som stadig sidder i udenlandske virksomheder,” siger han. 

Han påpeger samtidig, at Ukraine kan ende med at være vinderen på corona-krisen på trods af disse ting, men at der er for tidligt at sige.