Kiev: Kinesisk indflydelse er ikke amerikanernes kop te, og står det til dem, skal det heller ikke være Ukraines.
Donald Trump’s rådgiver inden for national sikkerhed, John Bolton, har været i Kiev på overraskelesvisit. I går skrev han i et tweet, at han ville komme på besøg, og det gjorde han så i dag, hvor den amerikanske ambassade tog imod ham.
I løbet af sit besøg advarede John Bolton imod ukrainernes forestående salg af en luftfartsproducent ved navn Motor Sich, som efter planen skal skifte hænder til et kinesisk holdingselskab, skriver Kyiv Post.
Til Evropeiska Pravda siger han:
“Vi planlægger at tale om et udvalg af transaktioner mellem Ukraine og Kina. Jeg vil ikke fokusere på en enkelt. Forsvars- og følsom teknologi burde ikke komme i hænderne på potentielle modstandere, siger John Bolton til Evropeiska Pravda.
Efter planen skal den ukrainske præsident Volodomir Zelenskij mødes med Donald Trump i polen den første september, hvor 80-årsdagen for Nazitysklands invasion af Polen skal markeres i Warszawa.