Dele af en ny actionfilm på Netflix med actionlegenden Jean-Claude Van Damme i hovedrollen bliver skudt i Kyiv.
Den ukrainske hovedstad Kyiv har haft fint besøg af den belgiske karatemester og skuespiller, Jean-Claude Van Damme, der også går under navnet “Muscles from Brussels” i forbindelse med en ny Netflix-film. Det skriver Kyiv Post.
Det meste af filmen, The Last Mercenary, kommer dog til at foregå på fransk, ligesom filmen hovedsageligt vil blive filmet og foregå i Frankrig, skriver det internationale film-medie Movieweb.com.
Van Damme spiller en tidligere hemmelig agent, der må tage tilbage til Frankrig, fordi hans søn er under falsk anklage for at smugle våben og narkotika. Det er som vanligt hans opgave at klare ærterne.
80’er-ikon
Jean-Claude Van Damme, eller JCVD som han også kaldes, er særligt kendt for at have startet sin actionfilm karriere i slut 80’erne med kampsportsfilmen Bloodsport, der startede en lind strøm af actionfilm med belgieren i vigtige roller.
På det seneste har han i 2018 medvirket i filmen The Bouncer, og før det spillede han i 2016 og ’17 hovedrollen i tv-serien Jean-Claude Van Johnson, hvori han spiller sig selv, men med det twist, at Van Damme er et cover for hans virke som hemmelig agent.
Der er endnu ikke nogen trailer for The Last Mercenary, men nedenunder er der en trailer for Jean-Claude Van Johnson.