Udenrigsminister Jeppe Kofod vil relancere det danske naboskabsprogram med cirka 220 millioner kroner til Ukraine over de næste to år. 

På et statsbesøg i sidste uge lovede den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, at han ville genoprette det såkaldte naboskabsprogram, der arbejder med to mål: At fremme menneskerettigheder og demokrati samt at styrke den økonomiske vægt i Ukraine og Georgien.

I alt kommer det til at betyde en indsprøjtning på 220 millioner kroner, der skal gå til udvikling indenfor klima og energi, unge og civilsamfundet, arbejdstagerrettigheder og god regeringsførelse. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Men pengene er ikke bare en håndsrækning. Hjælpen til reformprogrammet er en strategisk manøvre, der skal fortsætte Ukraines bevægelse mod EU, imens det skal mindske Ruslands indflydelse i landet.

“Jeg ser reformerne som Ukraines bedste modsvar til Ruslands aggression, og det bedste grundlag for, at landet kan forme den stabile og fredelige fremtid som befolkningen ønsker. Det har EU og Danmark en væsentlig strategisk interesse i,” siger Jeppe Kofod.

Danske muligheder

Pengene kan også komme til at ende i danske lommer, hvis det danske erhvervsliv spiller sine kort rigtigt. Virksomheder som Vestas, Grundfos og Danfoss er nemlig allerede til stede i landet.

Samtidigt har flere danske virksomheder bidt sig fast i kampen om uafhængighed af den russiske gas, som Ukraine lige nu kæmper – en kamp der foregår i udviklingen af den vedvarende energi.

Da UkraineNu talte med Dansk Industri i sidste uge lød det dog, at det mest interessante ved Ukraine fortsat er de lave lønninger kombineret med kvalificeret arbejdskraft.

“De makroøkonomiske tendenser er ikke noget, som virksomheder går så meget op i. Det er mere, om lønomkostninger fortsat er lave, og at der er kvalificeret arbejdskraft,”